Bogstavløb          

Her er et BOGSTAVLØB, som var en kæmpe succes. Varighed 40 minutter.

Forberedelse: Alle bogstaver lamineres og hænges op med snore på et afgrænset område - i vores tilfælde: skolegården. Opgavearkene kopieres enkeltvis og en lærer udpeges til opgaveuddeler.

Først tog vi alle drengene med i fællesrummet. Op på tre rækker klassevis. Og så blev de sendt af sted på tremandshold - en fra hver klasse. Nede i gården venter opgaveuddeleren. Alle drenge samles på et sted og sendes først af sted med opgave 1, når alle er klar.

Pigerne går igennem samme procedure - og snart er skolegården levende af børn, der samler bogstaver.

Man må selv vælge sin fremgangsmåde. Og det er i virkeligheden meget interessant at se, hvordan grupperne arbejder forskelligt. Nogen følges ad bogstav for bogstav. Andre samler bogstaver op undervejs. Andre igen deler sig op og samler sammen på den måde. Alt er tilladt. Man må også gerne gætte, når man tror, man kender svaret, men det SKAL være stavet korrekt, så ind imellem sendes nogle hold ud efter de korrekte bogstaver.

Hver gang man har afsluttet en opgave, kommer man hen til de to ledige lærere, der retter og sender videre til opgaveuddeleren.

I løbet af 40 minutter havde 6-8 hold færdiggjort alle 6 opgaver. Der blev kåret en tredje- anden- og førsteplads i både pige- og drengerækken.

Her er bogstav-arkene (også med tal, som jeg ikke fik brug for)
Her er opgave-arkene (desværre kun med de første tre opgaver. Jeg kan ikke finde resten. Men det ret let selv at lave nogle flere.