Hvorfor gør de ikke bare, hvad der bliver sagt?   

Jeg tænkte i dag tilbage på nogle samtaler jeg igennem tiden har haft med diverse kollegaer. Vi sidder - måske lidt tilfældigt - måske i et møde - og snakker om projektopgave. Vi lærere har knoklet som små heste og tilrettelagt, så vi er helt svedige bag ørerne - og så sidder de sædvanlige 3-4 elever - ofte drenge - og de KAN bare ikke finde ud af det. De VIL ikke gøre som vi siger - og så må de altså også selv om det, for de har jo prøvet det mange gange før, og de burde altså kunne arbejdsformen efterhånden.

Sjovt nok, så er det netop disse 3-4 elever, der gang på gang ikke kan "finde ud af" at gøre, som vi siger, at følge vores regler - vores oplæg. De er bare så besværlige og dovne. De GIDER ikke arbejde. Og her har vi gjort os så umage, og så vil de ikke engang tage imod. Utaknemmelige skarn.

Not kidding... når jeg siger, at jeg i mit tidligere lærerliv selv har tænkt og følt noget lignende. "Hvorfor gør de ikke bare, hvad jeg siger?"... Hvorfor alle krumspringene - hvorfor vil de ikke lære noget? Jeg står jo med alle guldkornene.

Det har faktisk taget mig lidt tid at nå hertil - altså til erkendelsen af, at det også kan være min skyld, når undervisningen kikser. Det har jeg vist omtalt et par gange efterhånden - men det er bare også en ret vigtig erkendelse at nå frem til. Men også inden for de seneste år har jeg hørt kollegaer tale om elever, der ikke "kunne finde ud af" projektarbejdsformen - og altid saboterede undervisningen - og som aldrig nåede noget som helst - og det er da bare typisk....

Vi begår følgende fejltagelse: manglende kontinuitet i projektopgave-arbejdet. Alle årgange arbejder på deres egne måde - ingen taler sammen - ingen tager tråden op efter de foregående. Nogle lærere forveksler projektarbejdsformen med emnearbejde og lader eleverne lave emnearbejde igennem indskoling og mellemtrin uden egentlig at have nogle fokuspunkter, der er vigtige for projektarbejdet. Og ja - også jeg var der engang!! Og så det allerværste..... Vi lader en lille gruppe elever i stikken, nemlig de elever, der i forvejen har svært ved at strukturere tingene - har svært ved at danne sig overblik over ting - har svært ved at forstå sammenhængende - har svært ved at holde fokus og fordybe sig.... Vi forsøger at få dem til at arbejde med projektet på lige vilkår med de bedrestillede børn (indenfor ovenstående) og undrer os til sidst over, at de igen fejler og ingenting får lavet - ikke når nogen vegne - og kommer ud med et resultat, der er mindre end tilfredsstillende.

Jeg har haft held til at hjælpe elever, der har svært ved arbejdsformen med nogle meget konkrete skemaer, de skal arbejde sig igennem, når de planlægger, når de skriver og når de skal forberede fremlæggelse.

I virkeligheden er vi nødt til snart at se i øjnene at vi også må lave planer, der går på tværs af årgange og afdelinger, så vi får noget kontinuitet ind i billedet og dermed bygger sten på sten i stedet for at smide stenene i en tilfældig bunke.

Ingen børn har det godt med at være utilstrækkelige - nogle vælger at råbe op - andre sidder tavse og venter på at tiden går, så det hele er overstået i en fart... Fælles for dem er, at de ikke får noget som helst ud af at arbejde på samme måde som deres kammerater - ikke andet end endnu et nederlag.