| .... af folkeskolen og den elendige måde, vi
forstår at tage hånd om hinanden på. I sidste uge måtte endnu en sød
kollega sygemelde sig pga. stress - ALT for sent og med alt for mange
advarselslamper tændt. Og vi havde set det - vi havde bekymret os - Men
hvad gør man? Jeg har i hvert fald kun bekymret mig - forsøgt at spørge
lidt - hvad kan JEG gøre for at hjælpe? Og hver gang det går galt - og det
gør det alt for ofte - og "Hvad burde JEG have gjort?" Jeg kan simpelthen ikke helt gennemskue, hvorfor beredskabet ikke virker - og hvis der ikke er et beredskab, hvordan opfinder man så et! Det er hjerteskærende, at nogen man arbejder sammen med og i dette tilfælde også holder af, pludselig vender bunden op ad og med tårer og gåsehud må forlade skolen i en periode. Jeg håber virkelig, hun finder styrken til at komme tilbage. Der er ikke noget budskab i dette indlæg - kun frustration! Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kan forbedre situationen for alle dem, der ikke kan sove om natten - som føler fysisk ubehag; kvalme, ondt i maven, hovedpine osv - som ikke kan få styr på tankerne - som bliver overfølsomme og udmattede... Svar mig derude, for jeg er på herrens mark - og jeg er sur som bare pokker! 5. december 2006 |