Jeg er et fordomsfuldt menneske. Det kan jeg lige så godt indrømme med det samme. Jeg arbejder med det - for der kommer ikke altid noget positivt ud af det - men jeg erkender også, at sådan er jeg. 

​

Jeg er overbevist om (og her kommer fordommen), at masser af danske lærere sender børn ud i gruppearbejde uden at give dem regler og rammer med. At masser af danske skoleelever arbejder i grupper uden at have LÆRT, hvordan man gør. 

​

Jeg har personligt selv gjort det i mit tidligere lærerliv. Masser af gange. Og så kan børnene ellers blive bebrejdet, når de er færdige, at de ikke har gjort det godt nok...

​

....

​

Nå - men især med min nuværende 5.b, som jeg har haft siden 1. klasse - er det anderledes. De kan faktisk godt - fordi jeg har lært dem det.

​

Og inden jeg udbreder mig om, hvad det så er, jeg har gjort, så vil jeg sige, at gruppearbejde ikke altid lykkes i min klasse - men at det ofte lykkes - at de fleste børn er rettet imod arbejdet - at alle kender præmisser for, hvordan man får det til at lykkes. En del af de betingelser, der medvirker til at tingene lykkes, har måske ikke rigtig noget med "gruppearbejdsundervisning" at gøre. 

​

Det optimale gruppearbejde lykkes i en klasse, hvor:

* alle børn kan rumme hinandens forskelligheder

* alle børn føler sig trygge (de fleste børn føler sig trygge det meste af tiden)

* der er en tydelig voksen, der italesætter alle udfald og går ind som "coach"

* de fleste børn er rettet imod undervisning / at blive undervist

​

....

​

Og jeg bilder mig selv ind, at min klasse og jeg opfylder ovenstående parametre - og netop på den baggrund får vi ofte gruppearbejde til at lykkes. Så kunne I selvfølgelig spørge, hvordan jeg har fået ovenstående på plads. Det er altså en helt anden - og meget lang - fortælling. Så i dette indlæg koncentrerer jeg mig om "opdragelse til at være en aktiv og positiv deltager og bidrager ind i et gruppearbejde."

​

​

​

​