DRILLEEMNE     

Igennem klassesamtaler med børnene afdækkes forskellige måder at drille på - begrundelser - konsekvenser og løsningsforslag. Der udarbejdes samtaleark, som efterfølgende kan lamineres og bruges i konfliktløsningssamtaler.

Forløbet strækker sig over seks lektioner med nedenstående overskrifter

1)      FOR SJOV
2)      JEG TROEDE, AT DET VAR SJOVT
3)      AT GØRE SIG MORSOM PÅ ANDRES BEKOSTNING
4)      DRILLE FOR ALVOR
5)      IDEER TIL, HVAD MAN KAN GØRE
6)      TILSKUERNES ROLLE


Hvert forløb starter med at PD tegner smileys på tavlen (se bilag). Herefter følger en samtale, hvor PD leder børnene ind i en snak om , hvad det betyder at drille på den pågældende måde, hvordan føles det for de involverede parter. AV fungerede som referent.

1)      FOR SJOV.
På tavlen tegnes to smileys. De smiler begge to og har ”glade øjne”. Der er pile imellem de to. På pilen, der fører fra højre smiley (offeret) til venstre smiley (drilleren) står der OK.


Her er der tale om at drillerierne accepteres. Den der bliver drillet synes faktisk det er sjovt og OK. PD snakkede med børnene om, hvorfor man driller på denne måde. Børnenes forslag var:

-          Det er en måde at få kontakt eller opmærksomhed på
-          Man kan lide en anden, men det kan være svært at sige det
-          Hvis man er genert
-          Kærester?
-          Det er rart


2)      JEG TROEDE, AT DET VAR SJOVT
På tavlen tegnes en glad smiley til venstre (drilleren) og tre smileys til højre. Den første har nedadvendt mung og nedadvendte øjenbryn (ked af det). Den næste har vred mund og vrede øjne. Den sidste har glad mund men nedadvendte øjne (ked af det).


Det drejer sig om, at drilleren egentlig har gode intentioner, men kommer galt af sted.

Her falder snakken også på de tre reaktionsmåder, som den der bliver drillet kan udvise. De to første er lette at få øje på og dermed også lette at forstå. Den sidste med den glade mund og de triste øjne er svær at tolke for drilleren. Man vil ofte misforstå situationen. PD stiller spørgsmål som: ”Er der nogen af jer, der har prøvet at være den her - eller modparten?” ”Hvordan føles det?”


PD taler med børnene om, hvad der kan gå galt. Her er, hvad børnene i 5.a foreslog:

-          Man kan ramme et ømt punkt (udseende, anderledes, familie, rigdom, tøj..)
-          Gentagelse - i begyndelsen er det sjovt, men efterhånden bliver man træt af det
-          Der er nogen, som er meget følsomme

PD bruger hele tiden sig selv og AV som eksempler. Fortæller historier fra sin egen barndom og opvækst om drillerier og at blive drillet.


3)      AT GØRE SIG MORSOM PÅ ANDRES BEKOSTNING
På tavlen tegnes en  drille-smiley til venstre. Øjnene er neutrale (altså to prikker uden øjenbryn) - munden er lige. Der fører en pil over mod højre til to smileys. Den ene er ked af det. Den anden er vred. Til venstre for drilleren er yderligere to smileys placeret. De smiler begge. (tilskuerne)


Her er der tale om bevidste drillerier. Og her er der ofte tilskuere. PD leder børnene igennem en samtale om hvad der sker, når man driller andre ”med vilje” og hvorfor man monstro gør det. Her er svarene fra børnene i 5.a:



-          Man gør andre til grin
-          Man tænker ikke så meget på den, det går ud over (ubetænksomhed)
-          Det kan være pinligt og ydmygende for den, det går ud over
-          Der er altid tilskuere


Hvorfor gør man det?

-          Man tror, det er sjovt
-          Man tror, man er sej
-          Man skal vise sig overfor andre
-          Man tror, man kan blive populær
-          Det er sikrest selv at grine med

DEN, DER BLIVER DRILLET, BESTEMMER, OM DET ER SJOVT.


 

God fornøjelse med materialet her på siden. Husk at indberette til Copy-Dan, hvis du bruger det i din undervisning:-)

  • White Facebook Icon
  • White Twitter Icon
  • White Pinterest Icon
  • White Instagram Icon

Kig forbi min Facebookgruppe

ann-berit.dk