top of page

KONKRETE MATERIALER TIL ENGELSK OG TYSK mellemtrin

Jamen, jeg er så også engelsk- og tysklærer. Engelsk i 4.a og 4.c har jeg fået i indeværende skoleår (23/24) og tænker at fortsætte. Det går faktisk ret godt, synes jeg. 

Tysk har jeg i 5. og 6. klasse. Jeg elsker faktisk tysk. Det er det fedeste fag - især i 5. klasse, for børnene er supermotiverede og finder tysk interessant, måske fordi alle er rimelig lige. Alle ved intet om sproget - som udgangspunkt. Det ændrer sig så, når sværhedsgraden stiger og kravene bliver større. Men begyndertysk er faktisk bare mega-sjovt.

Jeg er IKKE uddannet nogle af delene. Det kan vi diskutere, men det gider jeg faktisk ikke. For jeg udvikler bare, imens jeg kører - og tysk har jeg nu undervist i i 4-5 år. Engelsk er jeg lige vendt tilbage til.

Jeg kunne helt sikkert være en bedre lærer, hvis jeg havde en uddannelse, men jeg er ret god til at skabe god energi omkring faget. Jeg er god til at lægge niveauet, så alle kan være med - også de dygtigste. Men især de usikre. Jeg synes sprogfag (og skole generelt) skal være noget, alle kan få succes med. Det skal ikke være så svært, at ingen kan være med. Det fortæller jeg gerne børnene op til flere gange.

Og jeg har succes med sprogfagene. Børnene kan godt lide engelsk og tysk sammen med mig. Ikke for at prale. Men man må godt - lidt.

Jeg laver undervejs en del konkrete materialer. Vendespil, Ich höre - ich sage / I hear - I say, med mere. Dem vil jeg gerne dele. Konkrete undervisningsplaner deler jeg ikke lige nu. Det kan jo være et udviklingspotentiale her. 

Men I må gerne få de konkrete ting. Måske kan I bruge dem - eller ændre dem, så de passer til jer.

Jeg arbejder i Publisher - og jeg ved, at nogle af jer ikke bruger det. Det er så bare mit yndlingsværktøj. Så alt ligger her i enten PDF og/eller Publisher-formatet.

Jeg har PT. 20 elever på mit tyskhold. Jeg har 23 elever til engelsk. Så noget af materialet er lavet til netop dette antal. 

tyskmateriale

Ich höre - Ich sage: BERUFE (PDF)

Ich höre - Ich sage: BERUFE (Publisher)

Ich höre - Ich sage: FARBEN (PDF)

Ich höre - ich sage: FARBEN (Publisher)

Ich höre - Ich sage: KLEIDER (PDF)

Ich höre - Ich sage: KLEIDER (Publisher)

Ich höre - Ich sage: FAMILIE (PDF)

Ich höre - Ich sage: FAMILIE (Publisher)

engelskmateriale

I hear - I say: CHRISTMAS (PDF)

I hear - I say: CHRISTMAS (Publisher)

I hear - I say: BODYPARTS (PDF)

I hear - I say: BODYPARTS (Publisher)

I hear - I say: AT HOME (PDF)

I hear - I say: AT HOME (Publisher).

I hear - I say: SCHOOL (PDF)

I hear - I say: SCHOOL (Publisher)

I hear - I say: FÅ ORD (PDF)

I hear - I say: FÅ ORD (Publisher)

I hear - I say: CLOTHES (PDF)

I hear - I say: CLOTHES (Publisher)

VENDESPIL: Børn, der leger

VENDESPIL: diverse

VENDESPIL: Påklædning

VENDESPIL: Børn og sport

Do you like (kort med spørgsmål)

bottom of page