Læsning - nu kører det - (04/2018)







 

Åh, jeg synes, det er svært at nå omkring læsning med hver enkelt elev. Vi har igennem indskolingen LUSet børnene to gange om året. Men den daglige læsning - fingeren på pulsen. Jeg når omkring de børn, som har særlige behov - og har brug for at læse højt for en voksen. 

Jeg har tidligere allieret mig med hele klasser - eller med enkelte elever fra de ældre klasser, som kommer to gange om ugen som læsemakkere til mine elever - og så bliver der læst højt. 

Men ellers er det bare svært at nå omkring alle.

Jeg er holdt op med at LUSe. Her i 4. klasse har jeg lave "læsetjek". Jeg bruger en lixet tekst, hvor ordene er talt op pr. linje. I oktober lavede jeg første læsetjek. Jeg brugte en lix 17 tekst til alle børn (undtagen to, som fik en lix 10). Jeg lod dem læse højt for mig to minutter, og målte deres læsehastighed pr. minut. Jeg ved godt, at læsehastighed jo egentlig måles i forhold til stille-læsning, men jeg er jo også interesseret i følgende faktorer:

* læseflow
* ophold ved tegn
* indlevelse
* læsestrategier anvendt ved "svære ord".

Efter hvert tjek skrev jeg noter - både i fht. tekst, lix, hastighed og de andre parametre ovennævnt. Jeg fører LOG i min uddannelse under elevplanens noter. Så her skrives mine observationer ind. 

Da jeg var færdig med første læsetjek i år, stod det klar, at jeg havde brug for at løfte enkelte elevers hastighed. Jeg lavede en aftale med disse elever (5-6 stykker) - dvs. jeg bestemte, men de accepterede - om, at jeg skulle lave en læsekasse til dem hver med lette morgenlæsebøger. Så morgenlæsning gik fra hyggelæsning med selvvalgte bøger til læsetræning med specielt udvalgte bøger - og jeg bestemte egenrådigt alle titlerne. Det var børnene med på - og faktisk blev det hurtigt en stor succes. For det var en lettelse for børnene at få bøger, de faktisk let kunne læse (og det var jo mig, der havde bestemt det med de lette bøger, så de behøvede ikke at lade som om, det var pinligt. De efterspurgte flere af de lette bøger - og faktisk begyndte flere af de bedre læsende elever også at ønske morgenlæsekasser. Så tog jeg beslutningen om at lave morgenlæsekasser til alle. Helt konkret består læsekasserne af tidsskriftkassetter med børnenes billeder påklistret. Jeg har en kæmpe bunke bøger i klassen, mellem lix 12 og lix 20. De går lidt på tur rundt i kasserne afhængig af læseniveau. Jeg bestemmer suverænt, men dog med hensyntagen til den enkelte elev. 

Jeg arbejder på PLC og har ret meget styr på mellemtrins- (og indskolings-) litteratur. Derfor er det ikke et kæmpestort arbejde at finde bøger. Det kan det måske være, hvis man slet ikke lige har fingeren på litteratur-pulsen. Måske har man nogle hjælpsomme PLC-medarbejdere. 

Eleverne har 3-5 titler hver i deres tidsskriftkassette. ALLE har, det vi kalder, tynde bøger. INGEN TYKKE BØGER. Nogle børn i 4. klasse forespørger TYKKE BØGER på PLC, når jeg spørger, hvad de gerne vil læse. Det er rent show off - og det fremmer ikke læsehastigheden - måske læseoplevelsen for nogle børn. Men som sagt, så er det læsehastighed, vi træner om morgenen, så derfor kan jeg sagtens vedtage, at vi læser tynde bøger. Op til 120 sider. Helst mindre og helst med store typer. 

En sidegevinst er, at børnene også bliver præsenteret for genrer og typer litteratur, som de normalt ikke selv ville vælge. Nogle børn er frygteligt selektive og vælger kun fantasy eller fodboldbøger, men min aftale med børnene indebar, at jeg bestemte genrer - og det har været en positiv oplevelse for rigtig mange børn. Ind imellem kom en elev op til mig med en bog, som de synes var kedelig - og så fik de ind imellem lov til at springe over og fortsætte til næste bog.

Vi har morgenlæsning 4 gange 20 minutter om ugen. Vores morgenbånd er 30 minutter - og indledes med makkerdiktat - hver morgen. Derefter er der så læsning - og ALLE er fokuserede. Jeg gør meget ud af at "holde øje" med, om de har øjnene i bøgerne. Man læser jo ikke, hvis man kigger andre steder hen end ned i bogen (nogle gange læser man ikke, selvom man kigger i bogen). Når jeg ikke laver læsetjek eller fylder bogkasser op, så læser jeg med enkelte elever - eller har elevsamtaler, for børnene kan sagtens sidde i klassen og læse stille selv.

Da jeg lavede læsetjek igen her i marts - alle børn igennem igen. Nu med en lix 17 tekst til alle og en lix 21 tekst til de fleste. Igen højtlæsning, så jeg kan lytte til de før nævnte parametre. Og det var tydeligt, at de fleste børn havde øget deres læsehastighed. Tre børn læste ikke hurtigere end i oktober. De to børn tjekkede jeg igen et par dage senere - og bad dem læse så hurtigt, de kunne, og så havde de faktisk en væsentligt højere læsehastighed. Den sidste dreng lavede jeg en særlig aftale med. Jeg har fundet 16 virkelig lette bøger. Let-tal 15-17-bøger - altså bøger med et lixtal under 10. Jeg bad ham læse bøgerne, så hurtigt han kunne - og han var med. Han synes faktisk, det var rigtig dejligt at læse så lette bøger, så han bad om nogle nye, da han var færdig med de 16. Nu har han fået 14 nye - og så tjekker jeg hans hastighed igen. Han bliver på de lette bøger indtil videre. Flere af de andre udtrykker lyst til at få lignende bøger. Så successer breder sig af sig selv.

Alle børn i klassen har nu morgenlæsekasser - også de dygtigste og hurtigste læsere. For de udvikler ikke nødvendigvis deres læsehastighed, når de sidder og læser Harry Potter. De skal læse noget let - og hurtigt. 

Jeg har aldrig oplevet så mange børn læse så meget på en gang i nogle af mine klasser. Og jeg tænker, at da de tidligere selv fik lov at låne bøger til morgenlæsning, så var der mange børn, som lånte bøger, som de egentlig ikke havde lyst til at læse. Måske var de for svære. Måske var de bare ikke de rigtige. Nu læser alle børnene bøger, som de magter - bøger som passer til dem og som de føler, de har styr på. Så alle har fokus på bøgerne - og så rykker det altså bare.

Som altid er det ikke raket-videnskab. Men det virker.

Når du på billederne øverst kan se, at der stikker kopier af bøgernes forsider op fra tidsskriftkassetterne, så er det fordi alle børnene har en læselog-mappe. Hver gang, de har læst en bog, skal de klippe billedet af forsiden ud og lime den ind på en skabelon - på bagsiden af skabelonen skriver de oplysninger om bogen - forfatter, titel, hovedperson, genre, anbefaling, og så slutter de af med at give bogen stjerner.

På den måde kan de bladre log-mappen igennem og se, hvor mange bøger de har læst i løbet af året. Og jeg kan se, hvilke bøger de har læst, når jeg skal fylde op i kasserne. 

Det skal så siges, at det ikke altid lykkes for mig at gennemføre tiltag af den slags. De kommer til at strande, fordi jeg ikke er standhaftig og holder fast i at børnene SKAL, når nogen ind imellem forsøger at slippe. Men det kører bare helt af sig selv. Og det forstyrrer ikke de læsende, når børnene går op og henter sakse og lim - og skriver, klipper, limer og sætter i mapper, inden de fortsætter med næste bog.