| Med Per lavede vi forskellige observationer på
børnene. Primært for at finde ud af
1) HVEM tager ledelse? 2) HVORDAN tager vedkommende ledelse? Man kan lære meget ved at lægge mærke til, hvem af eleverne, der tager ledelse i forskellige situationer. Ind imellem blev jeg faktisk temmelig overrasket - både positivt og negativt - andre gange gik det præcis som jeg havde forventet. Jeg vil her fortælle om et par af øvelserne. BYG ET TÅRN AF SUGERØR Formændene skulle nu formidle informationerne videre til gruppen. De var altså de eneste, der fik informationerne. Grupperne fik nu ca. 15-20 minutter at bygge i. Det var interessant at se, hvordan de forskellige formænd fik formidlet budskabet videre - og ydermere hvordan grupperne arbejdede forskelligt. Nogle lagde taktik - andre prøvede sig frem - en tredje gruppe lavede ingenting - ingen tog ledelse overhovedet, da formanden viste sig ikke at kunne klare opgaven - og den fjerde gruppe arbejdede rigtig godt sammen og fik til sidst bygget det højeste tårn. I sidstnævnte gruppe var de dygtige til at fordele opgaverne imellem sig, så en klippede tape af og satte på bordet, en anden formede figurer, der skulle danne grundlag for tårnet og så videre. Andre gruppe arbejdede hele tiden på det samme og fik ikke struktureret opgaven, og dermed nåede de ikke så langt. Da Per og jeg evaluerede på opgaven, stod det klart, hvem af de fire "formænd", der var dårlige ledere og dårlige til at kommunikere, og hvem der faktisk kunne påtage sig opgaven. MENNESKESKABTE FIGURER Efter første del af opgaven, hvor hele gruppen skulle samarbejde i stilhed, blev eleverne delt i tre og nu skulle de skrive ord på tre bogstaver - hver gruppe eet bogstav. - MIS Og til sidst blev der valgt en formand (en af de stille piger), som i hver gruppe skulle sørge for at dirigere de andre på plads i bogstavet - OG de måtte gerne tale sammen. Især under den sidste øvelse, hvor eleverne måtte kommunikere, gik det rigtig galt for nogen. Een pige fik slet ikke lov at tage ledelse i sin gruppe, da de andre ikke lyttede. Meget interessante observationer her. RADIOBILERNE
|