VÆR TYDELIG!!
Mine elever trives, når jeg er tydelig. Man kan
nogle gange tænke: "De må da også kunne tænke selv...", men det kan de
faktisk ikke altid.
Derfor gør jeg mig umage for - hvert sekund - at
være tydelig i mine krav og forventninger til børnene.
Her er et par eksempler:
- Jeg starter hver time med at skrive ned på
tavlen, hvad vi skal lave. Jeg fortæller dem, at jeg har lagt en pause
ind og cirka hvor den kommer til at ligge.
- Jeg er overdrevent tydelig i mine instrukser
til børnene. Eksempel1: Børnene skal have skrivekvarter. Jeg siger: "I
skal nu bruge en blyant, der er spidset og jeres viskelæder. Jeres bord
skal være ryddet op. Der må kun ligge et penalhus. Jeg deler papir ud.
Hvis jeres blyanter ikke er spidse, skal I spidse dem, imens jeg deler
papir ud." Jeg går aldrig i gang før alle er opmærksomme. Eksempel2:
Jeg skal introducere en opgave. Jeg gennemgår opgaven meget nøje. Jeg
sørger for at gentage mig selv straks, hvis jeg har på fornemmelsen, at
nogen ikke har fået det hele med. Jeg spørger flere gange: "Er der
nogen, der ikke forstår, hvad jeg mener med dette?", eller "Er I alle
sammen med på opgaven?" Herefter kan jeg vurdere om mange nok er klar
til at gå i gang, så jeg blot kan hjælpe to-tre stykker, der har ekstra
behov, eller om jeg skal gennemgå det hele een gang til.
- Jeg forventer som udgangspunkt ikke at børnene
kan tænke selv. Det lyder måske lidt drastisk, men derigennem opnår jeg
den tydelighed i mine forklaringer / instrukser / forventninger, der
gør, at langt de fleste børn i klassen kan leve op til dem. Eksempel:
Jeg siger: "Når I er færdige med denne opgave, skal I ikke rejse jer fra
jeres plads, men blive siddende og tegne i jeres tegnehæfte eller bare
sidde stille, indtil alle er færdige. I skal ikke sige: "Jeg er færdig."
I skal heller ikke rejse jer op og gå op for at vise mig, hvad I har
lavet. Bliv bare siddende og vent i stilhed." Eksempel: En elev
spørger: "Må jeg gå på toilettet?" Jeg svarer: "Ja, men du skal gå forbi
de andre uden at forstyrre, og når du kommer ind igen, skal du åbne
døren stille, ikke tale, gå forbi de andre uden at forstyrre og sætte
dig stille på din plads." Dette behøver jeg ikke sige alt for mange
gange, før børnene faktisk husker det af sig selv.
Måske kan det lyde omsonst med al denne
OVERtydelighed. Måske tænker du: "Jeg skal i hvert fald IKKE ud i at
overinstruere børnene i, hvad de skal og ikke skal. Det bør de da kunne
tænke selv." Det kan mine elever bare ikke. Og denne TYDELIGHED er med til
at gøre undervisningstiden god og til at holde ud at være i.
|
