Nogle af eleverne i min
klasse læser rigtig mange sider - nogen læser
næsten ikke noget.... Det er supersvært at
bevare overblikket over, hvem der læser hvor
meget og hvor ofte... Heldigvis er der rigtig
mange muligheder for at holde lidt øje med det i
form af diverse modeller til læseaftaler. Jeg
bruger den "manuelle" i modsætning til den
elektroniske. Elevintra har en ret fin feature
med læsekontrakter, hvor hver elev får et antal
sider, de skal læse indenfor en given periode.
De kan så vælge at læse over 100 %, hvis de vil.
Det ansporer rigtig mange - også de elever, der
ikke læser så meget - til at få læst rigtig
mange sider..![]() Jeg bruger som sagt den manuelle. Hver fredag går vi på biblioteket. Den udmærkede bibliotekar hjælper børnene med at finde bøger, og ALLE skal efterfølgende komme forbi mig og få lavet en læseaftale, der gælder for en uge. Hvis de er i gang med en bog, skal de medbringe den til om fredagen, så vi kan få lavet en aftale. Jeg har lavet et bogmærke, hvorpå der er plads til at skrive bogens titel, antal sider og en dato.. Jeg vælger som udgangspunkt at presse dem alle sammen - afhængig af formåen (og hvor meget tid de hver især har i fht. andre aktiviteter). Jeg skriver lige lidt flere sider på end de egentlig selv tror, de kan magte - og som regel har de alle opfyldt aftalen fra gang til gang. På denne måde har jeg rimelig styr på de fleste elevers læsning. Der er dog stadig enkelte som nogle gange formår at smyge sig udenom... Og her må jeg så være lidt mere vågen fra gang til gang - og sørge for at jeg kommer omkring hver enkelt. Måske skulle jeg lave et afkrydsningsskema. |