Børn skriver ikke mere.... Sådan tænker jeg tit.... Altså børn skriver ikke naturligt - uden at få det pålagt som en opgave.

Da jeg var barn (ja ja - floskel - men ikke desto mindre sand) i 70'erne, skriv jeg tit som en fritidsaktivitet. Jeg elskede at skrive. Det, at skrive, var en naturlig del af mine barndomslege. Jeg tegnede også helt vildt ofte.... På den måde var blyant i hånd noget, som nærmest dagligt blev trænet på samme måde som ord, der flød ud af min blyant.

Jeg kan mærke det - nu på vej mod mit 30. år som skolelærer - at børn skriver mindre og mindre (måske slet ikke) - og sandsynligvis tegner de heller ikke det store... For øvrigt er læsning absolut også blevet noget, som KUN har med skolen og lektier at gøre - og dermed også nærmest lagt for had...

​

Jeg har en følelse af at være eneansvarlig for den disciplin, det er, at udvikle børns skriftsprog med alt, hvad det indebærer.

Mine elever i 6.c er i gang med et forløb, hvor de skrive tekster på nøjagtig 10 linjer. Vi kalder det 10-linjers-tekster (sjovt nok:-)

Jeg har en række emner: hjælpsomhed, venskab, familie osv....

​

Eleverne skal nu skrive de her 10 linjer - ikke to ord for meget eller to ord for lidt. Opskriften (som gerne må afviges, men er en hjælp til børn i skriftlig afmagt) er: Indledning: Dit emne præsenteres. Fase 1: Hvad tænker du, når du hører ordet (dit emne)? Fase 2: Hvordan ville verden se ud - uden ordet (dit emne)? Fase 3: Giv eksempler på, hvorfor dit liv får betydning med ordet (dit emne). Derud over kan man skrive "fakta" om ordet.

De 10 linjer skal korrekturlæses i fht. stavning (de bruger IntoWords - eller de MÅ i hvert fald gerne) - de skal sætte kommaer (de har lært nogle få kommaregler, som skal følges) - de skal læse for sproglige fejl - for mange ord eller for få - forkert ordstilling - vrøvl:-)

Herefter afleverer de på Min Uddannelse... Her kan jeg læse og kommentere teksterne. Jeg kan bede dem læse korrektur endnu en gang, hvis jeg ikke er tilfreds (altså hvis de har sjusket med korrekturen). Jeg kan også acceptere deres aflevering, fordi den for den enkelte elev ER topmålet af, hvad de magter.

​

Jeg har lavet nogle forslag til indgangsvinkler og enkle formuleringer. Du kan se dem her: 13 forskellige hjælpesætninger....

​

Pointen er, at de fleste elever kan overskue 10 linjer. Især når de skal dygtiggøre sig indenfor disciplinen "at læse korrektur". De skal interessere sig for deres arbejde ud over at føle sig færdige, når de har skrevet de 10 linjer. De skal faktisk læse den igennem flere gange - og forholde sig...

​

Det har virkelig mange børn svært ved

​

En del vil bare være hurtigt færdige. Sjusk med sjusk på. Jeg plejer at sige, at man ikke er dygtig, bare fordi man er først færdig. Den langsomste kan godt være den dygtigste. Hurtighundene løber ofte kapløb - og tænker at danskundervisning også er en konkurrence, hvor den hurtigste vinder. Men ikke hos mig...

​

Det er en kamp i sig selv at få hurtighundene til at sætte farten ned og arbejde med kvalitet i stedet for hastighed.

Klassen arbejder 25 minutter med 10 linjers tekster i alle mine dansktimer. De fleste kan lige overkomme 25 minutter. Det er nemlig også en faktor - at overkomme aktivitetens tidsmæssige forløb - ud over at overkomme det skrevne antal linjer...

Og jeg vil helst lave undervisning, som børnene kan overkomme.