Mølleskolen er en del af et større projekt omkring karakterdannelse. 

​​

Jeg har arbejdet med karakterdannelse i mange år. Jeg kalder det opdragelse ind i fællesskabet, men jeg tænker det lidt ud af samme skuffe.

​

Jeg arbejder hele tiden med børns evne til at undertrykke pludseligt opståede behov, at tie stille, når andre taler, at behandle andre med ordentlighed og respekt, også selvom de ikke er dine primære venner, at rette sig ind under gældende regler for fællesskabets bedste - og så videre. 

​

Hvis I følger med på ann-berit.dk på Facebook, så kan I se, at jeg også tvinger børn til at holde orden og behandle skolens inventar med respekt.

​

Og det virker, hvis I spørger mig. Det skal HELE TIDEN opretholdes. Træerne vokser ikke ind i himlen - vor herre bevares. Men det virker. Som regel:-)

​

Forløbet om dannelsesbegreberne SELVKONTROL og RESPEKT er IKKE som sådan en del af Mølleskolens store dannelsespakke. Her har jeg dejlige kollegaer, som arbejder på at lave undervisningsforløb og materiale - og som arbejder med at udfolde de 10 dyder, som karakterdannelsesprojektet har valgt at fokusere på.

 

Men i lyset af dette, har jeg lavet mit eget og testet det på 5.c.

​

MÅLET er at give eleverne en klar og tydelig forståelse af, hvordan SELVKONTROL og RESPEKT kan bruges i skolen - både i en læringssituation og i pauserne. Hvornår kan du få brug for din SELVKONTROL eller RESPEKT? Og hvorfor er det vigtigt for dig selv og dit fællesskab, at du øver dig i at bruge netop disse?

​

Det handler også om at give børnene en klar fornemmelse af, hvordan SELVKONTROL ser ud, når du er i en læringssituation, og hvordan det ser ud, når vi holder pause - og i høj grad - at der er forskel på de to situationer.

​

Samtidig har forløbet været opvarmning til 14 dages forløb, hvor børnene skal lave et oplæg til skole-hjem-samtalerne om deres egen læringsprofil.

​

SELVKONTROL

​

Det første vi tog hul på, var SELVKONTROL.

​

Her kan I se min PPT med alle forløbets opgaver og materialer. Herunder kan I læse, hvordan vi arbejdede.

​

Først læste jeg højt en kort fælles tekst, som jeg selv har skrevet. 

​

Selvkontrol er, når du kan styre dine handlinger, følelser og tanker, selvom det er svært. Forestil dig, at du virkelig gerne vil spise en hel pose slik lige før aftensmaden, men du ved, at det ikke er en god idé. Selvkontrol hjælper dig med at sige "nej" og vente til senere, selvom det er fristende.​

Her er nogle eksempler på selvkontrol:​

• Vente på tur: Når du spiller et spil med dine venner, er det vigtigt at vente på din tur i stedet for at snyde og springe foran.​

• Lave lektier først: Selvom det kan være sjovere at game eller se en serie, viser du selvkontrol ved at lave dine lektier først og have tid til sjov bagefter.​

• Behandle andre pænt: Selv hvis nogen har været uvenlig mod dig, kan du bruge selvkontrol til at svare pænt og undgå at sige noget ondt tilbage.​

• Holde roen: Når du føler dig vred eller ked af det, hjælper selvkontrol dig med at tage dybe indåndinger og tælle til ti, før du reagerer.​

Selvkontrol er som en muskel, der bliver stærkere, jo mere du bruger den. Jo mere du øver dig i at have selvkontrol, desto bedre bliver du til det!​

​

Dernæst talte jeg om MARSHMALLOW-EKSPERIMENTET fra 60'erne. Det er en klassisker. Jeg viste en film fra YouTube med børn, som i den grad bruger deres selvkontrol (for de flestes vedkommende). 

​

Dernæst fik hvert bord et A3-ark med 8 eksempler på, hvornår man bruger selvkontrol i sin klasse. Jeg læste alle 8 eksempler højt og sikrede mig, at børnene forstod udsagnene. Dernæst skulle de ved bordgrupperne nu uden at tale sammen - hver vælge de 3 ting, de synes, var de vigtigste for et godt læringsfællesskab.

​

Så præsenterer børnene de udvalgte punkter for hinanden, og her iblandt vælges nu i fællesskab de tre, som gruppen synes er vigtigst. Der skal argumenteres for valgene. 

​

Alle gruppernes førsteprioritet præsenteres først - samt deres argumenter selvfølgelig. Det blev i klassen til fire, som vi synes var særligt vigtige.

​

Dagen efter brugte jeg samme arbejdsgang, men på 9 udsagn om selvkontrol i frikvartererne. 

​

Her endte vi også med fire vigtige udsagn.

​

Den efterfølgende time blev brugt til at lave HVERDAGSFORTÆLLINGER. 

​

De otte udvalgte udsagn skrev jeg på små sedler - og hver gruppe trak en seddel.

De skulle nu arbejde ud fra følgende arbejdsgang:

1. Hver gruppe trækker et kort​

2. Gruppen læser kortet i fællesskab.​

3. Gruppen laver en IDE-SKY (skriv uden stop i 5 minutter) med tanker om kortets tekst.​

4. Gruppen taler om alle tankerne. I skiftes til at læse noget højt og fortælle, hvad I selv tænker om det.​

5. Gruppen skal lave en fortælling fra hverdagen.​

6. Først taler I om, hvad fortællingen kan handle om. I må ikke skrive noget ned.​

7. Alle skal have en rolle. Prøv at improvisere jeres fortælling. Gør det mange gange, så I hver gang får noget mere handling med. Alle skal afsluttes med en "morale" - eller en "speaker", der kommenterer, hvad vi lige har set. ​

8. Til sidst vises fortællingen til klassen.

​

Det virker helt OK at sætte en stram tidsramme på en opgave som ovenstående. Børnene er nødt til at arbejde effektivt for at nå i mål. 

​

Vi sluttede forløbet om forståelse af begrebet selvkontrol af med et brevkassespørgsmål, som børnene i grupper skulle svare på. Jeg har brugt aktiviteten BREVKASSE i flere sammenhænge, så 5.c har en ret god forståelse af, hvordan sådan et brev skal struktureres.

​

Jeg plejer at sige:

​

Indledning: Kære pige/dreng/brevskriver

Tusind tak for..... Det er sejt, at du skriver.... (eller noget lignende) - altså en anerkendelse.

Indlevelse: Vi tror, der er mange, der har det som dig....

Rådgivning: Nu vil vi gerne give dig tre gode råd...

Afslutning: Kærlig hilsen Brevkassen

​

​

RESPEKT

​

I kølvandet på SELVKONTROL, tog vi en tur omkring RESPEKT. Jeg synes, RESPEKT er et virkelig vigtigt begreb. Vi taler tit om, hvordan vi ønsker mere respekt fra børn og forældre i folkeskolen - måske uden at nogen helt har defineret, hvad det egentlig er, vi helt konkret godt kunne tænke os noget mere af.

​​

Her er min PPT med oplægget til forløbet om RESPEKT.

​

I børnehøjde kom den første beskrivelse af RESPEKT til at se sådan her ud i mine hænder: 

​

Respekt er en af de vigtigste værdier, vi kan have i vores liv. Især når vi er sammen med andre mennesker. Tænk på respekt som fundamentet i dit hus. Uden et solidt fundament vil huset være ustabilt og måske få alvorlige skader, som kan være svære eller umulige at reparere. Sådan gælder det også imellem mennesker, for eksempel i klassen. Hvis vi ikke viser respekt i vores klasse, så kan det blive et ustabilt og utrygt sted at være for alle. Når vi viser respekt, bygger vi på et stærkt og sundt fællesskab for alle.​
​
Her er nogle grunde til, hvorfor respekt er så vigtigt:​

• Respekt skaber tryghed: Når vi føler os respekterede, føler vi os trygge og værdsatte. Dette gør det lettere for os at være åbne og ærlige overfor hinanden.​

• Respekt fremmer samarbejde: Respekt gør det muligt for os at arbejde sammen og løse problemer på en god måde. ​

• Respekt styrker fællesskabet: Respekt for hinanden styrker fællesskabet og skaber en følelse af at vi hører sammen. Det gør det muligt for os at have det godt sammen og støtte hinanden.​

• Respekt forebygger konflikter: Når vi viser respekt, er der mindre sandsynlighed for konflikter og misforståelser. Det hjælper os med at løse uenigheder på en god og fredelig måde.

​

Denne tekst findes i min PowerPoint - og er en fælles intro-læsetekst. 

​

Efterfølgende arbejder vi - lidt som med selvkontrol - i grupper, hvor eleverne denne gang får diverse udsagn om respekt i læringsrummet og respekt i frikvartererne på små stykker papir, som lægges i en bunke med teksten ned ad. Børnene skiftes til at læse højt for hinanden, indtil de er igennem bunken.

Herefter lægges alle udsagnene midt på bordet - og hver elev vælger to ting, som de synes er særligt vigtige. Derefter skal alle blive enige om 3-4 vigtige udsagn ud fra de valgte.

De præsenterer og plenum og begrunder deres valg.

​

Vi hænger udsagnene i klassen efterfølgende. Vi havde ikke så meget tid. Det kunne man gøre mere ud af at lade eleverne illustrere - eller?

​

Vi slutter af med BREVKASSEN - en aktivitet, vi tidligere har benyttet sig af. Denne gang med et analyseark, hvor gruppen først analyserer brevet: Hvem er afsender? Hvad er afsenderens ønske? Hvem har et problem? osv. Herefter skal gruppen forfatte et svar ud fra tidligere anviste modeller.

​

...

​

​Som nævnt var tid en faktor. Vi skulle nå at være færdige, inden vi sprang på arbejdet med de elevstyrede skolehjemsamtaler, hvor forløbet om SELVKONTROL og RESPEKT skulle danne en form for fundament.

​

​Man kan sagtens fordybe sig eller arbejde videre på dette i alle mulige retninger. Vi stoppede bare lige her.

​

EVALUERING:

​

I løbet af de sidste måneder har det været tydeligt, at børnene har fået en stærkere forståelse af, hvordan SELVKONTROL og RESPEKT kan styrke et læringsrum. Især følelsen af, at når de voksne skal bruge for meget tid på at irettesætte og holde ro i klassen, så er der andre i klassen, der mister muligheden for at få hjælp. Det kan jeg sådan set ret godt li'. Flere elever gør sig virkelig umage med at opretholde deres selvkontrol, f.eks. i situationer, hvor de skal koncentrere sig. Færre falder fra. Flere holder ud. Og jeg kan bruge alle vores fælles udsagn som støtte. 

​

Jeg synes, det har været en virkelig god investering. 

​

Og så synes jeg også, at det i høj grad opkvalificerede sproget i vores elevstyrede skolehjemsamtaler. Børnene var faktisk meget mere konkrete med deres bud på, hvad de gerne ville øve sig på.

​

​

​​