Hanne og jeg ELSKER elevstyrede skolehjemsamtaler.

​

Her er en række begrundelser i vilkårlig rækkefølge:

​

* Børnene er i centrum. Det er eleverne, der skal tage ansvar for processen (som styres af mig)

* Børnene træner deres evne til at reflektere over sig selv i sammenhæng med skolen. 

* Børnene har trænet argumentation

* Det styrker børnenes tillid til egne evner

* Samtalen bliver personlig og relevant på en anden måde. Især fordi de fleste børn på magisk vis fortæller alt det, vi egentlig også selv ville have sagt.

* Børnene øver sig i at lave meningsfulde præsentationer

* Børnene har fokus på at sætte mål - at finde konkrete ting, de gerne vil øve sig på. Vel at mærke ting, som handler om fællesskab og at være rettet mod læring frem for kammerater.

 

Disse er altså grundene til, at vi ELSKER samtaler på denne måde. Der er sikkert flere. Dette var bare lige, hvad jeg kunne komme i tanke om på stående fod.

 

Her får I en beskrivelse af vores vej igennem processen.

 

Først og fremmest arbejdede vi (bevidst) med dannelsesbegreberne "selvkontrol" og "respekt" forud for arbejdet (cirka 14 dage). Det gav nemlig børnene nogle meget konkrete udsagn at arbejde med, når de nu skulle præsentere sig selv som skoleelever.

​

Indledningen til arbejdet med præsentationerne til skole-hjem-samtalerne var en gennemgang af min meget store (og lidt overflødige) procesplakat. 

​

​