Grammatik / Ordklasser 2025/2026
Historisk set synes jeg VIRKELIG, det har været svært at undervise i dansk grammatik. Jo jo - det er måske let nok at undervise i det, men det har været svært for mig at få alle børn til at forstå grammatikken så meget, at de også kan bruge det, når de f.eks. producerer tekster.
Jeg synes, der er meget langt fra at træne bøjninger på ark til rent faktisk at forstå, hvad man laver. I hvert fald for en del børn. Der er børn, som naturligt forstår nærmest alt, hvad jeg serverer. Det er ikke dem, jeg taler om. Det er resten.
Men jeg tror, at jeg med dette "forløb" er kommet tættest på at nå alle børn i klassen med min undervisning i ordklasser, bøjninger, endelser osv. Alt det, man kan tale om, når man møder et ord og skal analysere det.
RAMMEN:
Jeg er så heldig at have hele to sammenhængende lektioner (45 minutter) om ugen, hvor vi er to lærere i klassen. Hanne, min matematikmakker, og jeg har delt klassen i tre hold. De tre hold roterer mellem mig (dansk), Hanne (matematik) og en ubemandet station, hvor de lige nu træner på skoledu. De bruger cirka 18 minutter hvert sted.
Nu kunne man måske spørge: "Jamen Ann-Berit - mister du så ikke helt vildt meget dansktid?" Svaret er "næh".. Jeg får mulighed for at lave koncentreret og fokuseret undervisning, hvor ALLE er med, og hvor jeg har mulighed for at se alle i øjnene. Det sker virkelig sjældent. Så for mig er tiden godt givet ud. Jeg tror såmænd, at jeg nogle gange får lige så meget ud af det (SAMLET SET), som når jeg står i klassen i 60 minutter, og det er de samme 5 elever, der deltager.
Nåh.... Det er altså rammen... Det ubemandede hold sidder i klassen. Jeg sidder i et tomt klasselokale tæt på vores eget og Hanne sidder i et lille grupperum - også tæt på, så de skal altså ikke bevæge sig så langt omkring.
INDHOLD:
Jeg har lavet mange forskellige ting med mit hold.
Blandt andet har vi fået ret godt styr på tegnsætning - altså helt basis, men alligevel. Jeg har lært dem følgende tegnsætningsregler:
1) (Næsten) altid komma foran men, når men står inde i sætningen. Hellere sætte det automatisk og komme til at sætte et komma for meget.
2) (Næsten) altid komma foran "at", når at står inde i sætningen og ikke efterfølges af et udsagnsord.
3) (Næsten) altid komma foran "hv-ord", når de befinder sig inde i sætningen.
4) Komma omkring det, vi kalder forklaringer. Altså: Min lærer, søde Anette, drikker kaffe.
Jeg har ikke arbejdet med grundled og udsagnsled, fordi jeg bare gerne vil have, at de kender nogle kommaer, som kan sætte intuitivt - og de fleste børn dør langsomt, når de skal analysere sætninger før kommaerne. Man kommer ret langt med de intuitive kommaer, hvis I spørger mig.
Jeg har også lavet små makkerdiktater, hvor de tre og tre/fire skiftes til at læse et ord op (fra nogle håndskrevne ordkort, som jeg derfor ikke kan dele) - resten af gruppen skal blive enige om ordklasse samt stavning. Derefter retter oplæseren, og turen går videre til den næste i gruppen. En fantastisk måde at træne ordklasser og stavning på. Det kører sig selv. Jeg skal kun støtte og besvare spørgsmål. Ind imellem blander jeg mig og stiller nysgerrige spørgsmål til grupperne, men ellers arbejder de helt selv - og virkelig effektivt.
Afslutningsvist har jeg lavet et par powerpoints med ord og bøjningsskemaer. Vi startede egentlig bare med to gange, hvor vi analyserede ord, blandede navneord, tillægsord og udsagnsord i forskellige bøjningsgrader. Vi snakkede om, hvordan de tre forskellige ordklasser er bøjet forskelligt (tid, antal og grader) - og analyserede ord for ord.
¨* hvilken ordklasse?
* stamme + endelse
* bøjningsgrad
Jeg definerer ikke ordklasser ud fra kendeord - altså jeg lærer ikke børnene at finde et navneord ved at sætte en eller et foran. Jeg vil gerne lære dem at genkende ordklassen ved at tænke: Et navneord er alt, hvad der har en puls, det er steder, det er ting - og så er der de lidt sværere begreber. Derefter kan de jo teste ved at bruge en-et-metoden. Den er ikke forbudt. Nogle gange er ordene jo bøjede, så man ikke kan sætte en eller et foran - f.eks. "killingerne". De mest konkret-tænkende kan så pludselig ikke genneskue, at man er nødt til at finde entalsformen, før man kan sætte en-et foran - og så er der allerede gået lang tid. Killingerne har en puls, derfor er de navneord.
Jeg har også introduceret dem for bøjningsskemaer. Det er så next-level. Nu har vi fået en fornemmelse af det hele, så skal det systematiseres lidt.
Her er de to power-points jeg har brugt til denne del af forløbet.
Power-point med bøjningsskemaer og eksempler.