Hjemmeskole - den ugentlige kortfilm.
Marts 2020
I hjemmeskolen har vi på 6. årgang hver torsdag en kortfilm på ugeplanen. Eleverne skal se kortfilmen og lave forskellige opgaver til. Opgaverne afleveres på Min Uddannelse ved endt skoledag.
Uge 12: Kortfilmen "Musen".
Opgaveformuleringen:
Se kortfilmen "Musen" på filmcentralen eller Vimeo.
Lav følgende opgaver:
1.a: Hvad er Point of no Return (tidsangivelse og beskrivelse)
1.b: Hvad er klimaks? (tidsangivelse og beskrivelse)
Har du glemt, hvad Point of no Return og Klimaks er, så kig her
2: Fokus på filmiske virkemidler: NÆRBILLEDER
Find 3-4 steder i filmen, hvor der bruges nærbilleder. Skriv tidspunkt og hvad det forestiller.
3. Skriv en kort tekst om forholdet mellem de to piger, Liv og Simone.
Brug eksempler fra filmen til at forklare, hvad du mener.
Aflevér din besvarelse i Min Uddannelse.
Du må skrive på PC, skrive i hånden, tegne eller danse din forklaring.
Begge links fører til samme film. Hvis den ene driller, kan du jo prøve den anden.
Uge 13: Kortfilmen "Min far er bokser"
Se kortfilmen "Min far er bokser" på Filmcentralen. Brug dit unilogin.
INDEN DU SER FILMEN, skal du læse alle opgaverne igennem. Du skal nemlig stoppe op undervejs og løse en opgave.
1) Stop filmen efter 10 minutter. Løs disse to opgaver:
a) Hvilke steder i filmen oplever man, at Stefan savner sin far? Skriv, hvad der sker og notér tidspunktet. Find mindst 4 steder, men gerne flere.
b) Hvordan er Stefans forestilling om faren? Skriv alt, hvad Stefan tror, om sin far.
2) Se filmen færdig. Løs disse to opgaver:
a) Hvordan er faren i virkeligheden? Hvad er der sket med ham?
b) Hvad bringer Stefan og faren sammen igen?
3) Hvad er "Point of no return" og hvad er "klimaks"? Skriv, hvad der sker og tidspunkt i filmen.
Har du glemt, hvad Point of no return og Klimaks er, så kig her:
Du må selv bestemme, hvordan du "afleverer". Skriv en tekst. Lav et mindmap. Lav en tegning. Lav en video, hvor du fortæller. Lav en planche.
Aflevér på Min Uddannelse
Uge 14: Kortfilmen "Hr. Hublot
1) Beskriv Hr. Hublots daglige vaner. Hvilke ting gør han HVER dag. Hvorfor mon?
2) Filmen er science-fiction og foregår i en mekanisk verden. Nævn 10 ting fra filmen, som findes i vores verden.
3) STOP FILMEN når du har set præcis 9.00 minutter. Der, hvor han står med skruetrækkeren.
Skriv en kort tekst på 5-10 linjer, hvor du forestiller dig, hvordan filmen slutter.
4) Se filmen færdig.
5) Gense klippet, som varer fra 02.25-02.44 Lav den korte scene om til en tegneserie, hvor du laver ”en ramme” for hver kameraindstilling (se eksempel)
Tag et billede af din tegneserie og aflevér det hele samlet på min uddannelse.
SE PDF med opgaver her
Uge 16: Kortfilmen: Lukas and the Aspies
Opgaven kan du finde her
Uge 17: Dokumentarfilmen: Madison midt imellem