Hvad har vi lært? (07/15)        

Hvordan evaluerer man lige et skoleår?

I 1.b brugte vi skoleårets sidste mandag på at lave plancher - og jeg er egentlig ikke stor fan, men det er et overskueligt projekt for børnene i 1. klasse, så ... hvad pokker!!

Oplægget så således ud på dagens tavle:












Der fulgte selvfølgelig ord med på vejen.

Børnene arbejdede i 4-mandsgrupper. 

Min tanke var, at de i fællesskab skulle nedfælde på planchen, hvad de havde lært, arbejdet med, oplevet, øvet sig på i løbet af skoleåret. Vi har løbende igennem året skrevet fælles fredagsbreve hjem til forældrene, hvor børnene fortalte, hvad de havde lært/lavet/øvet sig på i løbet af ugen. Jeg skrev hurtigt som lynet - citerede de enkelte børn i brevet. Så det er ikke fremmed for dem at skulle opsummere læring/aktiviteter og øvelser mm. 

Grupperne greb det meget forskelligt an. De SKULLE lægge ud med at tale sammen - udveksle tanker og erfaringer. Derefter skulle de fordele forskellige opgaver imellem sig, så ingen gik i gang før alle havde en opgave. Der måtte tegnes, skrives, klippes, farves, limes. Fri fantasi.

Ved dagens afslutning fremlagde hver gruppe deres planche. 

Her er de seks plancher:

Måske har du på det sidste oplevet, at flere links her på siden ikke virker. Jeg har nu repareret alle de nyeste. Alt, hvad der ligger under klassetrinnene. Alle sider og links, der ligger under "alt det gamle" tager jeg løbende. Det er et kæmpearbejde, og jeg tager det lidt ad gangen. Hvis der er noget, du mangler, er du velkommen til at skrive, så fixer jeg det, så hurtigt, som muligt - eller sender materialet til dig, hvis jeg ikke lige har tid til at reparere. Du må også meget gerne skrive, hvis du finder døde links.  Kærlig hilsen Ann-Berit

  • White Facebook Icon
  • White Twitter Icon
  • White Pinterest Icon
  • White Instagram Icon

Kig forbi min Facebookgruppe

ann-berit.dk