Historien om Ib Madsen - 2016/2017
"Historien om Ib Madsen" er en ret fantastisk billedbog. Det er faktisk en af de største litteraturoplevelser vi har haft i b-klassen. Jeg kan stadig huske, hvor forundrede børnene blev, da jeg først havde læst historien højt for dem (uden at de måtte kigge i bogen) - og vi havde fået en god snak om, hvad han mon var for en dreng - OG de havde tegnet ham, som en glad og harmonisk gut - og så fik de lov at kigge på billederne - og følge med på siderne, da jeg læste den igen - og straks var fortællingen jo en anden.
Jeg kan også huske den nysgerrighed, hvormed de gik på opdagelse i billederne, hvor alverdens spor er lagt ud.
Jeg vedlægger her mit oplæg, som er inspireret af en dette oplæg
Her er også de opgaver, vi brugte undervejs.
Sidst i forløbet skal de skrive en ny version af fortællingen - Den sande historie. Her havde jeg kopieret siderne i bogen og dækket al tekst med blanke tekstbokse, som børnene så kunne skrive i.
Vi sluttede af med at lave en fotoopgave, der hed : "Indenfor - udenfor", hvor børnene skulle tage to fotos af den samme situation. Den ene, hvor "hovedpersonen" er indenfor fællesskaber, og den samme situation, men hvor hovedpersonen er udenfor.
Undervisningsoplæg til Ib Madsen