top of page

torsdag 1.+2. lektion

Torsdag morgen starter med en sang. Vi synger den nye sang, vi har lært om tirsdagen - og sandsynligvis også en af de gamle sange. De skal jo stadig øves:-)

Efter sangene arbejder vi med samme danskaktiviteter som mandag. Vi arbejder - ligesom om mandagen - i 3x10 minutter. 

De sidste 30 minutter af timen har børnene "fri leg", som egentlig ikke er fri, men et valg imellem at lege med Lego, at spille brætspil eller tegne. Det hele foregår i klassen, og de forskellige aktiviteter har efterhånden fået faste pladser. Lego er bestemte steder, puslespil et bestemt sted, en håndfuld elever spiller skak og enkelte Twister. Tegnepigerne sidder ved bordet i midten. Alt foregår stille og roligt - efterhånden. Legodrengene var temmelig højrøstede til at begynde med, men vi øver os rigtig meget på at lege uden at råbe, og det går ret godt. 

Jeg er meget bevidst om, at legen stadig skal have en plads i deres skolehverdag. Overgangen fra 0. til 1. kan godt være virkelig stejl og stenet for mange børn, som egentlig ikke er klar til at sidde stille og gøre alt, hvad jeg siger. Vi skal have alle med - og alle skal have deltagelsesmuligheder. Det er, hvad vi arbejder på, og jeg synes faktisk, det går meget godt.

bottom of page