Læs for at lære - Et læseeksperiment i 5.b

Faglig læsning. Hvad gør man? Jeg har tidligere forsøgt mig med at overbevise elever om, at de skulle læse en fagbog på en helt anden måde en skønlitteratur. Men jeg har åbenbart ikke gjort arbejdet godt nok - og jeg kan se, at jeg har andre kollegaer, der kæmper med det. Ét er jo, at vi underviser i noget - men derfor er det jo (slet) ikke sikkert, at børnene lærer noget. Og jeg kæmper virkelig med den indgangsvinkel til undervisningen, der siger, at det er børnenes ansvar, om de vil deltage i undervisningen eller ej. I min optik er det mit ansvar - og hvis børnene ikke deltager - hvis børnene ikke lærer noget, så er det mine undervisningsstrategier og rammer, der skal forandres. Så kigger jeg på fællesskabets tilstand (der starter jeg altid, hvis noget ikke helt fungerer) - jeg kigger på den enkelte elevs følelse af sig selv i fællesskabet - så kigger jeg på, hvordan min undervisning rammer børnene - og forsøger at ændre på de parametre, der gør, at flere børn har deltagelsesmuligheder....

Men - tilbage til faglig læsning.... Det ramte mig en dag, hvor jeg havde givet børnene nogle lidt svære tekster i kristendom, som de skulle læse med terning. Dvs. Terningens øjne bestemte, hvordan eller hvor teksten skulle læses. Efterfølgende fik vi en samtale om læsningen - og flere børn syntes godt nok, det var svært at forstå en svær tekst, når man skulle hoppe på et ben, imens man lyttede til makkerens oplæsning.

OK, Ann-Berit - ikke verdens smarteste undervisningstilrettelæggelse - men det satte noget i gang. For vi fik en grund til at kigge nærmere på, hvordan man får mest muligt ud af en fagtekst... 

Her er oplægget til undervisningsforløbet PPT

Børnene låner - hver gang vi er på biblioteket - to fagbøger om emner, de ikke har de store forhåndskendskab til. Der skal altså altid ligge to fagbøger i deres skuffe. 

1) Jeg lod børnene læse - uden at give dem et mål eller nogle rammer. Bare læse i deres fagbøger i 15 minutter. Efterfølgende skulle de fortælle deres sidemakker alt, hvad de kunne huske - selvfølgelig uden at kigge. Dagen efter skulle de igen fortælle alt, hvad de kunne huske fra læsningen. Flere børn kunne (heldigvis) ikke huske ret meget. Dette gav selvfølgelig anledning til en klassesamtale om, hvorfor det er vigtigt at få så meget som muligt med, når man læser for at lære. Og dertil har vi brug for metoder og redskaber.

2) Noter. Først en klassesamtale om noters betydning. Hvad kan de egentlig gøre for mig, de der noter? Og en præsentation af forskellige former for notatskemaer - OG at forskellige tekster og forskellige læseformål kræver forskellige notatskemaer. Det kommer i virkeligheden an på, hvad du gerne vil med teksten - og det skal man så sætte sig for, inden man læser. Herefter afprøver vi (hen over flere dansktimer) forskellige notatteknikker. Vi arbejder også med "før-læsning". Hvad gør det for læsningen, at man lige kigger bogen igennem - billeder og overskrifter - at man forholder sig til forsiden og bagsiden først. At man måske skimmer indholdsfortegnelsen. Det har faktisk stor betydning - og det fandt de ud af, da vi afprøvede det.

3) Fysiske forhold. Jeg har fire parametre, vi undersøger: lyd, lys, placering og position.

Eleverne deles i to grupper. Den første gruppe undersøger lyd og lys. De får Ipads til at høre musik. Der er rimelig frit slag, men de skal dog vælge noget af deres yndlingsmusik og søge på "relaxing music". I fht. lys, så skal de teste læsning på steder med meget lys og steder med begrænset lys. 

Den anden gruppe undersøger placering og position. Placering på skolen. Gå ud på fællesarealerne og læs. Gå på biblioteket. Læs i klassen. Undersøg også hvilken position, du befinder dig bedst i, når du læser. På stolen, liggende på gulvet, under bordet, i vindueskarmen, med benene oppe - osv. 

Alle elever skulle notere fordele og ulemper ved alle deres undersøgelser. Til de elever, som ikke er skriftstærke, lavede jeg skemaer med smileys, som de kunne afkrydse. 

Vi brugte to undervisningsgange på undersøgelserne (der skulle jo byttes) og sluttede hver gang af med, at eleverne på post-its skulle skrive deres positive erfaringer og deres negative erfaringer. Disse blev hængt op på hver side af en opslagstavle. På den måde var det let at opsummere.

Jeg må indskyde, at det var en fornøjelse for mig, at eleverne konstaterede, at det var svært at koncentrere sig, når man lyttede til sin yndlingsmusik, for man kom hele tiden til at synge med. Så vi kunne i fællesskab konkludere, at man IKKE koncentrerer sig særlig godt, når man lytter til det meste musik. Enkelte børn kunne godt lide "afslappende musik" - og kunne godt koncentrere sig om at læse for at lære. Men generelt har mange børn den antagelse, at de sagtens kan fokusere og lytte til musik samtidig - og i 5.b har de i hvert fald fundet ud af, at det ikke altid passer.

4) Nu har vi to sider af en opslagstavle fyldt med positive og negative "læsemetoder". Børnene skal nu sammensætte deres egen "Læs for at lære" identitetskort. De får en lektion til at afprøve nogle af de metoder, de andre har haft succes med, som de måske ikke selv har prøvet. Og så skal de lave hver sin planche, som beskriver, hvordan de hver især læser bedst - selvfølgelig med læring for øje. Plancherne hænger vi kortvarigt op i klassen. På sigt vil de blive en del af børnenes læsemappe i stedet.

KONKLUSION:

Jeg er sikker på, at alene at vi har haft fokus på det - og fået afprøvet alverdens læseformer og -redskaber, gør, at eleverne fremover vil være mere opmærksomme på, hvilket formål de har, når de læser fagtekster - og så vil de læse efter formålet. Det har været et godt forløb. Ud over at børnene har læst en masse, har de også været utroligt fokuserede på undervisningen, de har deltaget aktivt i klasse- og makkersamtaler, de har taget masser af noter, og de er blevet lidt klogere på sig selv. Jeg er faktisk meget godt tilfreds. Det kan sikkert sagtens bringes i alle mulige retninger, det vigtigste er bare, at det ikke kommer til at stå alene, men at børnene faktisk skal BRUGE deres individuelle læse-identiteter, så de bliver brugt og ikke bare kommer til at hænge. 

Måske har du på det sidste oplevet, at flere links her på siden ikke virker. Jeg har nu repareret alle de nyeste. Alt, hvad der ligger under klassetrinnene. Alle sider og links, der ligger under "alt det gamle" tager jeg løbende. Det er et kæmpearbejde, og jeg tager det lidt ad gangen. Hvis der er noget, du mangler, er du velkommen til at skrive, så fixer jeg det, så hurtigt, som muligt - eller sender materialet til dig, hvis jeg ikke lige har tid til at reparere. Du må også meget gerne skrive, hvis du finder døde links.  Kærlig hilsen Ann-Berit

  • White Facebook Icon
  • White Twitter Icon
  • White Pinterest Icon
  • White Instagram Icon

Kig forbi min Facebookgruppe

ann-berit.dk