Læs og forstå i 1.b (juli 15)     







Motivation.

Det hele startede med, at jeg havde en håndfuld elever, som havde lidt svært ved for alvor at få skub i læseprocessen. Let-tal-bøgerne var "kedelige" eller "svære". Og måske var der noget helt andet på spil, men det hele startede i hvert fald med at førnævnte elever havde brug for noget særligt, for overhovedet at finde motivation til at læse. 

Jeg lavede nogle bøger med simple lydrette tekster - og det er ikke stor videnskab, men det hjalp flere af børnene igang, fordi der var tekster, de mestrede. En enkelt dreng strittede kraftigt imod, indtil jeg lovede ham at lave en Minecraft-bog. Derefter nogle bøger om fly - seje biler - og hvidhajer. 

Disse bøger udviklede sig til læs-og-forstå-bøger - en hel serie i forskellige sværhedsgrader. Vi lavede en ønskeliste, hvor børnene måtte ønske emner til bøger, som jeg så skulle lave. 

På en opslagstavle havde jeg hængt to rækker plastiklommer med cirka 10 i hver række - altså 20 i alt. På forreste del af hver plastiklomme havde jeg klippet den øverste del af i en buelignende figur. I hver plastiklomme ligger så en bunke læs-og-forstå - eller skriveskabeloner (som jeg har beskrevet andetsteds) - så er de nemme at få fat på.

Hen ad vejen har læs-og-forstå-bøgerne udviklet sig, så der er helt klart forskel på både indhold og kvaliteten af teksterne. Det indrømmer jeg gerne. Men nu lægger jeg det hele herud. Så kan I jo kigge på det.

De ligger i vilkårlig rækkefølge.

Hvis du arbejder på en skole, som indrapporterer til Copy-Dan, 
så husk at indrapportere brugen af mine bøger, hvis du bruger dem i din klasse.


Se alle bøgerne her. Sværhedsgraden passer måske ikke altid til klassetrinnet. Bøgerne er bare skrevet til elever på det pågældende klassetrin. Så du kan med fordel kigge på de andre klassetrin...
 

Måske har du på det sidste oplevet, at flere links her på siden ikke virker. Jeg har nu repareret alle de nyeste. Alt, hvad der ligger under klassetrinnene. Alle sider og links, der ligger under "alt det gamle" tager jeg løbende. Det er et kæmpearbejde, og jeg tager det lidt ad gangen. Hvis der er noget, du mangler, er du velkommen til at skrive, så fixer jeg det, så hurtigt, som muligt - eller sender materialet til dig, hvis jeg ikke lige har tid til at reparere. Du må også meget gerne skrive, hvis du finder døde links.  Kærlig hilsen Ann-Berit

  • White Facebook Icon
  • White Twitter Icon
  • White Pinterest Icon
  • White Instagram Icon

Kig forbi min Facebookgruppe

ann-berit.dk