MIG og mit klassefællesskab 2023
I min klasse bliver gruppering efter interesser pludselig meget tydelig. Op mod slutningen af 3. klasse bliver det virkelig svært at få disse grupper (både drenge og piger) til at mødes om noget fælles. Det var (og er til dels stadig) i høj grad Rolle-legs-drengene, fodbold-drengene, Tik-Tok-pigerne, De modne piger, Rolle-legs-pigerne... Plus det løse. Jeg bryder mig ikke om at sætte børn i kasser, men jeg gør det her for at gøre det tydeligt, hvorfor jeg finder på forløbet MIG og mit klassefællesskab.
Jeg vil nemlig gerne vise børnene, at der findes mange snitflader, man kan være fælles om. Det behøver ikke kun være EN enkelt aktivitet eller præference, der definerer, hvem vi kan og ikke kan være sammen med.
Det er HELT med vilje, at MIG står først. Det er ikke "mit klassefællesskab og jeg" - for børnene er enormt MIG-orienterede, så jeg tager udgangspunkt i hvert enkelt MIG i klassen og hensigten er at brede forståelsen og interessen for hinanden ud, så vi kan få øje på, hvordan vi hver især har interessante ting at byde ind i klassefællesskabet med.
Det overordnede mål er ganske enkelt at skabe bedre stemning i klassen.
Midlet er at få børnene til at SE hinanden med nysgerrighed i stedet for irritation over, at du ikke er ligesom jeg - igennem mange forskellige aktiviteter, der alle binder os sammen på nye måder.
Lige nu og her er jeg slet ikke IGENNEM forløbet. Jeg er undervejs, så jeg vil løbende skrive om, hvordan det hele udarter sig. Jeg planlægger nemlig delvist, imens vi arbejder, fordi jeg også er nødt til at forfølge de ting, der opstår undervejs. Selvfølgelig har jeg en overordnet tanke og rød tråd, men hele forløbet er ikke færdigstøbt fra dag 1.
FORBEREDELSE:
14 dage før forløbsstart skrev jeg til forældrene og bad dem om at give mig noget viden om deres barn, som jeg ikke har i forvejen. I kan læse hele forældrebrevet HER.
De fleste forældre har skrevet til mig. Og da jeg kun bruger oplysningerne indirekte, er der ingen børn, som behøver blive kede af, at deres forældre ikke lige har husket eller nået at skrive.
Jeg har lavet en POWERPOINT som oplæg til hele forløbet. Den kan du se HER.
Denne version er ikke den færdige version, så jeg lægger løbende nye versioner ud efterhånden som jeg udbygger den nuværende. Giver det mening?
Jeg har 4-6 lektioner dansk om ugen (ind imellem har vi 2x45 minutters historie og 4x45 min. dansk)
Her er mit forløb fordelt på de enkelte dage.
MANDAG - dag 1:
Jeg introducerer forløbet med følgende mål:
◦Vi forstår hinanden bedre
◦Vi passer bedre på hinanden
◦Vi vælger hinanden
◦Vi passer på fællesskabet
◦Vi regulerer
Herefter skal børnene i makkerpar skrive 3-5 sætninger om, hvad de tænker om ordet FÆLLESSKAB.
Alle børn vælger den, de selv synes er det vigtigste i en klasserunde.
Herefter viser jeg 3 billeder (se i PPT), hvor børnene skal kommentere, hvad billederne fortæller om FÆLLESSKAB.
Så har jeg "produceret" 7 små plastikkasser med forskellige ting i
1) En tennisbold
2) To tennisbolde
3) En lille blød bold og et sjippetov
4) Fire stykker gadekridt
5) Fire ærteposer i forskellige farver
6) 12 store knapper
7) Fire forskellige terninger (en med farver, en med 1-x-2, en almindelig og en fortælle-terning)
Jeg havde lavet grupper på forhånd og selvfølgelig på tværs af interessegrupper. Vi trak lod om kasserne. Hver gruppe fik 20 minutter til at få en sjov aktivitet i gang med indholdet i kassen. Det måtte være en leg, de kendte - en leg, de udviklede, en konkurrence eller hvad de nu kunne finde på.
Det viste sig at være en VILDT god aktivitet. Alle fik noget ud af de små kasser. Og børnene havde haft gode samarbejdsoplevelser på tværs.
TIRSDAG - dag 2:
Vi lægger ud med at kigge på alle børnenes
tanker om et godt fællesskab fra dagen før.
Alle børn sidder på gulvet foran skærmen og skal nu hver især vælge den, de bedst kan lide.
Det giver faktisk en virkelig god samtale, fordi de selvfølgelig skal begrunde deres valg. Og her tager de udgangspunkt i hele klassens fælles tanker om FÆLLESSKAB.
Herefter fortæller jeg børnene om dengang jeg var barn, og det helt store var at skrive i poesibøger og venindebøger.
Børnene skulle nu hver især udfylde deres egen personlige "venne-bog". I kan se min vennebog HER
Det går de rigtig meget op i hver især. De udfylder det, de kan. Nogle børn kan ikke lige komme i tanke om deres idoler, andre har ikke en yndlingsTVserie, og så må man gerne springe over. Vi arbejder på tid - 20 minutter - herefter må de aflevere til mig eller tage dem med hjem, hvis de gerne vil udfylde dem hjemme.
Til sidst laver vi den gode gamle aktivitet: BYG EN BRO. Fællesskabende
aktiviteter i skiftende grupper giver børn mulighed for at mødes på tværs af
grupperinger og opdage, at de godt kan have det sjovt med andre end lige
deres foretrukne klassekammerater.
Hver gruppe fik en bunke avispapir, en rulle tape og en håndfuld piberensere.
Opgaven lød: Byg en bro udelukkende af materialerne. (Brug af saks er tilladt).
Broen skal stå selv - og skal kunne bære en legetøjsbil. Legetøjsbilen stod på
bordet i klassen, og børnene måtte løfte på den alt det de ville, men ikke afprøve
den på broerne.
Byggetid: 20 minutter.
Alle grupper knoklede løs. Når tiden er knap, er der ikke tid til at diskutere,
hvem der skal klippe tape over og hvem der skal rulle avispapiret sammen.
Det blev til 7 meget forskellige broer, hvoraf kun to kunne gå ind under
definitionen "bro". Jeg gennemgik hver bro - og kunne konstatere at kun to
broer overholdt opgavekravene. Men - som jeg understregede for børnene -
så var alle lykkedes med opgaven, selvom broerne ikke helt kunne bruges
som broer, for fællesskabet i grupperne havde været det centrale.
Børnene kan godt få øje på, hvad den slags øvelser og aktiviteter gør ved os som et klassefællesskab og i særdeleshed arbejdsfællesskab. Jeg forlanger ikke, at alle børn i klassen skal være venner. Det ved de godt. Men jeg er overbevist om, at hvis vi har fokus på det fælles, hvis vi taler om det, arbejder med det, bevidstgør eleverne om betydningen af det fælles, så vil det have enormt stor betydning for vores læringsrum.
MANDAG - dag 3:
Vi starter timen med HVEM TROR DU?
Oplysningerne har jeg fra de mange mails, jeg har modtaget fra forældrene om børnenes særlige interesser. Jeg har endnu ikke afsløret overfor børnene, hvorfra jeg ved, at nogen lærer koreansk. Og de har endnu ikke lugtet lunten.
Jeg læser et udsagn ad gangen: Hvem tror du kan lide trail-løb i mørke?
Alle de børn, som KAN lide trail-løb i mørke kommer op til tavlen. De får et skilt med udsagnet, som holdes af en af børnene, imens jeg fotograferer dem. Ved timens afslutning, printer jeg de 7 billeder og hænger dem på opslagstavlen.
For mig handler det om at vise børnene de utroligt mange snitflader, der findes i klassen. Alle de mange interessefællesskaber, de ikke selv får øje på.
Vi slutter af med LYNHURTIG MAKKERSNAK, hvor jeg har en række emner på tavlen, som de i 30 sekunder skal skiftes til at fortælle hinanden om to og to. Herefter roteres nogle gange, så børnene kommer til at tale med en række tilfældige. Vi når aldrig hele vejen rundt.
Vi når ikke mere fællesskab i denne time, da vi også har ugeaflevering og staveord.
TIRSDAG - dag 4:
Tirsdag starter vi altid med morgenlæsning.
Herefter var dagens fællesskabende aktivitet LEGEGRUPPER. Men denne gang med lidt mere refleksion.
Jeg havde selvfølgelig lavet nye grupper denne gang - og tog igen udgangspunkt i "legekasserne". Hver gruppe skulle altså finde på en leg med de remedier, der var i kasserne. Jeg havde byttet lidt rundt på tingene og tilføjet nye. En frisbee. En stor elastik. Nye typer bolde mm.
Først skulle børnene i gruppen blive enige om, hvad de ville øve sig på i legen.
Efterfølgende skulle alle gruppe forberede en kort præsentation, hvor de fortalte, hvordan det hele var gået, og om de fik brug for at øve sig. Til slut, hvad de ville tage med til næste gang.
Det var en rigtig god aktivitet, der tvang børnene til at reflektere før, undervejs og efter legen. Og det er de faktisk gode til. Der kommer mange fine pointer på bordet igennem den afsluttende præsentationsrunde. Ting, som alle børn kan profitere af.
ONSDAG - dag 5:
I dag delte jeg børnene i grupper med 4-5 børn.
Først havde vi en fælles opstart med idéer til, hvilke ting man egentlig kan have til fælles. Der kom mange ting på bordet, og jeg skrev det hele ned på tavlen.
Interesser, noget man har oplevet, ferier, yndlings-ting, livretter, søskende og familie, geografisk, samlinger, bøger, pligter, noget man har, skolefag og frikvarterer, hvad man laver i klubben, kæledyr og meget meget mere.
Hver gruppe skulle nu finde 10 ting, som netop de fire eller fem havde til fælles.
Derudover skulle de planlægge et gruppefoto, som de bestilte hos mig i løbet af timen.
TIRSDAG: dag 6:
I dag laver gruppen en FLOT og GENNEMARBEJDET plakat med alle de oplysninger, de fandt frem til sidste uge. I midten har de gruppefotoet - og rundt om i fine rammer alle de ting, de har til fælles.
Arbejdet skal planlægges, og man skal nå til enighed om, hvordan man udnytter hinandens ressourcer bedst muligt. Så inden nogen går i gang, skal gruppen fortælle hinanden, hvad de hver især er gode til i den proces, der venter.
Alle skal bidrage til arbejdet - og hjælpe hinanden ind i det fælles projekt.
DET er en kæmpe opgave i sig selv for mange børn. Vi kæmper rigtig meget med, at et gruppearbejde kan ende i brok og beklagelser, hvis en enkelt kammerat ikke lige deltager. Og i stedet for at hjælpe ham/hende ind igen, så beklager resten af gruppen sig - og går dermed også i stå. Ingen kan pludselig lave noget. DET skal vi virkelig øve os på.
De færdige plakater hænges i klassen, og så kan vi gå på udstilling.
