top of page

Min fineste håndskrift 2.c 2021/22

Vi øver os i at skrive pænt. Jeg har tidligere ikke været alt for god til at holde fast i 
håndskrivningens værdi, men nu holder jeg fast, for det giver mening. 

Vi bruger et 45-minutters modul, som indledes med en kort fælles intro - det kan være, vi øver store sving i luften, måske taler vi om bestemte bogstavers placering i bogstavhuset - og så videre.

Derefter får eleverne et ark udleveret, som de skal gøre sig umage med. De skal altid kun lave et enkelt ark. På den måde undgår jeg "konkurrencen" om, hvem der kommer længst. 

Jeg understreger altid følgende:

* Man er ikke dygtig, fordi man er først færdig.

* Man er dygtig, fordi man har gjort sig umage.

* Man skal arbejde langsomt og grundigt.

* Man skal placere alle bogstaverne korrekt i bogstavhusene

* Man kan kun gøre sit eget bedste. Man kan ikke sammenligne sig med andre. 

Jeg går rundt imellem børnene, imens de skriver, og er der nogen, som sjusker eller som placerer bogstaverne forkert, så starter de forfra - eller visker ud og gør det om. Jeg kommer samtidig omkring skriveretning og blyantsgreb. Ikke alle børnene hver gang, men sådan løbende kommer jeg rundt om alle børn.

Det er en aktivitet, som børnene holder meget af. De kender rutinen og arbejder efterhånden dybt koncentreret. De får styr på bogstavernes placering - bogstavernes højde i forhold til hinanden osv.

Her er de hæfter, jeg indtil videre har lavet:

Min fineste håndskrift - eventyr.

Min fineste håndskrift - Minecraft

Min fineste håndskrift - kæledyr

bottom of page