Narnia - i 4.b (januar 2018)

I efteråret 2017 - altså i begyndelsen af 4. klasse - fik hele årgangen billetter til teaterforestillingen "Narnia" på Århus Teater. Det glædede vi os bare helt vildt til. Først var det en hemmelighed for børnene. Vi læste Narnia højt for dem alle i løbet af december måned, så de kendte historien. De fleste havde set filmen, og det kræver faktisk lidt at overtale børn til at lægge deres viden fra filmen til side og lade bogens fortælling være den dominerende. I 4.b havde vi en opslagstavle, hvor vi løbende registrerede figurer/personer/væsener - og steder fra fortællingen - i takt med at vi mødte dem. På den måde kunne vi hele tiden have overblik. Børnene tegnede figurerne fra fortællingen, men måtte kun tegne dem, vi hidtil havde mødt. Igen måtte de altså ikke foregribe, bare fordi de kendte historien fra filmene. 

Efter jul brugte vi  projektdage - altså hele onsdage - på at arbejde med fortællingen. 

Den første projektdag forløb således:

MÅL FOR DAGEN

* Overblik over fortællingen
* Leve sig ind i en rolle
* Udtrykke sig med kroppen
* Oplæsning med indlevelse
* Forberedelse til at se teaterstykket.

Vi starter altid med en fællessamling for vores tre 4. klasser. Her får de en gennemgang af dagens forløb og de skulle se nogle videoklip fra Århus Teaters hjemmeside om, hvordan skuespillere og teknikere forberedte sig til Narnia-forestillingen. Herefter gik vi i klasserne og lavede nogle dramaøvelser - for ligesom at varme op til dagens hovedaktivitet - nemlig oplæsning med indlevelse.

På teatrets hjemmeside finder man et undervisningsoplæg til Narnia. Bagest er der uddrag fra det originale manuskript. Det brugte vi som udgangspunkt for dagens dramatiserede oplæsning.

Forud for dagen havde jeg gennemlæst alle manuskripter og fordelt klassens børn i grupper og ud på roller. På den måde kunne jeg tilpasse antal roller til eleverne - og deres læsefærdigheder. Et par elever skulle både spille Maugrim og dværgen, f.eks. Et enkelt akt skulle spilles af to grupper.  Det var mig magtpåliggende, at alle elever fik replikker - også selvom de for nogens vedkommende var få.

Inden første pause nåede alle grupper en første gennemlæsning af deres manuskript. De var meget optagede af, at det var det originale manuskript, som man altså også brugte på teatret. 

Opgaven lød på følgende:

Oplæsning med indlevelse. Replikkerne skulle IKKE læres udenad, men læses så mange gange, at de kunne læses flydende fra manuskriptet. Børnene måtte gerne agere en smule, men det vigtigste var udstråling og stemmeføring. Der var ingen eller meget få interimistiske rekvisitter - og kulissen var et billede fra Narnia (et wallpaper fra Google-billeder) på SmartBoardet i baggrunden. De skulle altså fuldt ud koncentrere sig om at få styr på oplæsningen. 

Ved første gennemlæsning var det gruppens opgave at sikre, at alle i gruppen forstod og kunne læse de ord, som var tildelt dem. 

Efter pausen brugte eleverne et dobbeltmodul på at træne. Og i sidste modul viste vi den dramatiserede oplæsning for resten af klassen.

En rigtig god dag. 

UDBYTTET? - altså ud over det åbenlyse som læsetræning, oplæsning, samarbejde og fremlæggelse?

Da vi den efterfølgende projektdag var i teatret, var børnene meget optagede af, hvornår deres sekvens blev spillet. De var opmærksomme på stykket og især på deres egen rolle. Det var altså fedt. Bertram havde sine ark med replikkerne med i teatret, så da hans rolle blev spillet, kunne han sige det med fra sin plads blandt tilskuerne.


I DANSKTIMERNE

I 4.b brugte vi dansktimerne på dels at analysere fortællingen i fællesskab - og bruge den som udgangspunkt for et skriveforløb, hvor børnene skulle skrive deres egne fantastiske fortællinger. En kort gennemgang af oplægget:

1) Børnene skulle lave et storyboard med billeder på PC. De skulle få idéer ved at gennemsøge "google billeder" med søgeord som "fantasy", "magic portal", "magic", "evil fantasy" osv. Alle skulle vælge en portal. Det var ligesom udgangspunktet for deres fortællinger. Man måtte lave sin egen historie eller "kopiere" Narnia. Der gik faktisk 2 x 2 danskmoduler med at lave disse storyboards. De var til stor hjælp for nogle elever. Målet var selvfølgelig, at de skulle få sporet sig ind på deres fortælling - på personer og steder - og at storyboardet så kunne bruges som en støtte, når de skulle igang med skriveprocessen.

2) Det næste var rigtig svært for børnene. De skulle nemlig BESKRIVE (ikke skrive) deres fortælling. De skulle hurtigt og løst skrive deres tanker om fortællingen ned, så den var "på plads", inden de gik igang med at skrive fortællingen. Det var rigtig rigtig svært for nogle børn. De forstod ikke forskellen mellem at skrive og beskrive, fordi den måde, de normalt skriver historier på, i høj grad minder om de beskrivelser, de sad og lavede. Derfor tænkte de: "Jamen, jeg skriver jo min historie lige nu." Det var en interessant oplevelse for mig. Men vi fik altså BESKREVET fortællingerne. Målet var, at børnene havde tænkt HELE historien igennem på forhånd. Problemet er, at nogle børn tænker større historier, end de magter at skrive, så derfor bliver det noget juks.

3) Vi lagde ud med et fællesoplæg om ANSLAG. (se PPT-oplæg med eksempler her) - og herefter skulle børnene skrive deres egne anslag (gerne flere) til den egentlige fortælling. Det gik faktisk meget fint. Jeg måtte godt nok luge rimelig meget ud i forhold til det fænomen, hvor børn skriver fuldstændigt ligegyldige oplysninger, som ikke har noget med historien at gøre. Der venter et stort arbejde forude med det skriftlige - det blev i hvert fald tydeligt efter dette skriveforløb. 

4) De fik et kort oplæg om direkte og indirekte tale og brug af anførselstegn - samt linjeskift. Nogle børn var langt med at skrive på dette tidspunkt - og jeg tvang dem til at gå tilbage i deres fortælling og rette al direkte tale på ovenstående måde. Det gjorde det i hvert fald tydeligt, at nogle børn KUN bruge direkte tale. Så ved vi det. Jeg har godt nok meget at lære dem - og bliver helt svedt ved tanken om, hvor lidt de kan lige nu. Men vi skal nok nå det. Der har bare været så stort fokus på læsning, at det har overskygget andre faglige discipliner. Nå... Men herefter blev de sluppet løs og skulle færdiggøre fortællingerne i løbet af de sidste timer op mod vinterferien. 

Ikke alle børn blev færdige. Men forløbet stoppede her. Nogle børn ville dog gerne skrive videre, imens andre lægger fortællingen på hylden. 

Jeg bruger deres fortællinger som udgangspunkt i små skriveforløb til resten af 4. klasse, så vi lidt mere fælles styr på det.


EVALUERING - to projektdage

Vi elsker foldebøger - og det gør (de fleste af) eleverne også. Så en evaluering af teaterstykket - og det litteratur-arbejde vi hver især havde kørende ved siden af - blev gennemført med foldebøger. 

Vi laver skabeloner til børnene - både til rammer og til selve foldebogen. På den måde får flest mulige børn færdiggjort deres produkt. Børnene må meget gerne selv være kreative - men de fleste lægger sig op ad EKSEMPLET, som jeg havde lavet på forhånd. Vi diskuterer for og imod - men vi ender altid på, at børnene lærer noget, når de kopierer, som de kan bruge selvstændigt i fremtidige projekter. Derfor!


Se rammeskabeloner
Se kort fagtekst om C.S. Lewis
Se PPT med billeder af foldebogsEKSEMPEL og link til fold
 

Måske har du på det sidste oplevet, at flere links her på siden ikke virker. Jeg har nu repareret alle de nyeste. Alt, hvad der ligger under klassetrinnene. Alle sider og links, der ligger under "alt det gamle" tager jeg løbende. Det er et kæmpearbejde, og jeg tager det lidt ad gangen. Hvis der er noget, du mangler, er du velkommen til at skrive, så fixer jeg det, så hurtigt, som muligt - eller sender materialet til dig, hvis jeg ikke lige har tid til at reparere. Du må også meget gerne skrive, hvis du finder døde links.  Kærlig hilsen Ann-Berit

  • White Facebook Icon
  • White Twitter Icon
  • White Pinterest Icon
  • White Instagram Icon

Kig forbi min Facebookgruppe

ann-berit.dk