Min nuværende klasse er en 6. klasse. Eleverne er ret forskellige og fungerer i klassens læringsrum, men socialt har mange af dem venner i parallelklasserne. Det er sådan set OK med mig. Det primære er jo, at der er et læringsfællesskab, som fungerer (nogenlunde)....

Men selv et læringsfællesskab udfordres hele tiden af børnenes humør, indbyrdes relationer, indstilling til "mig og de andre" - osv.

​

Derfor arbejder jeg ALTID med klassen som en fællesmængde - og hvordan får vi klassen til at fungere bedst muligt.

Her kommer rundbold ind i billedet.

Vi bruger rundbold som en pause i undervisningen - eller som en belønning for godt arbejde - eller når jeg løb tør for materiale og manglede noget at fylde tiden ud med - eller (finde selv på flere)...

For en måneds tid siden slog det mig, at der også i rundbold er noget, som udfordrer fællesskabet.

• kropssproget: den måde en del børn ruller med øjne, slår ud med armene eller sukker HØJLYDT, hvis der bliver lavet "fejl".

• modet til at slå igennem bliver nedbrudt af dels ovenstående - hvis man kommer til at slå en griber - eller når en af klassekammeraterne (drengene) stiller sig helt forrest ved bestemte piger og griner hånligt, indtil de forfjamskede kommer til at slå en virkelig dårlig bold, som gribes.

• småsnyd - hjørner, der skæres - regler, der bøjes.

• mange dommere - altså ALT for mange dommere.

• kommentarer: ingen positive kommentarer - kun tilråb og - især blandt drengene - en altid nedbrydende tone. Den er TRÆLS...

'

Desuden en fælles (mis)forståelse, der siger: Bare jeg kommer på hold med xxxx, fordi han er god til at slå lange bolde, så er jeg på vinderholdet. - eller - Uretfærdige hold, fordi den og den er på samme hold.

Børnene har en forståelse af, at de elever, som slår lange bolde altid er afgørende for, om man vinder eller ej.

​

Lidt som i fodbold, når det altid er angriberne - som scorer målene - der hyldes - og man glemmer, at en sejr altid er en holdindsats.

​

Så det besluttede jeg mig altså for at blande mig lidt i.

Nu spiller vi med Ann-Berits regler. De kommer her:

​

• Vi spiller på tid. Hvert hold får 5 minutter inde uden skift.

• Gribes bolden giver det ikke minus-point. Det er bare en fordel i forhold til at få bolden hurtigere ind til stopperen.

• Jeg tæller point - og minuspoint. Point for at komme i mål. Minuspoint, når man dør (og slår bolden ud over sidelinjen FØR baglinjen)

• Negativt sprog giver minuspoint.

• Udeholdet SKAL opholde sig bag en bestemt linje ved slag. Ingen må gå for tæt på.

• Der er kun EN dommer. Det er mig.

• Man må være i spring - og hvis man lander bag de aftalte markører ved hvert hjørne, idet der råbes stop, så er man i mål.

• Vi har nøje udvalgte markører ved hvert stop, så de VED, hvor de skal "lande" eller starte. Der må IKKE skæres hjørner, når man løber en fuld runde.

• Vi når x-antal runder - to til hvert hold - eller tre på en god dag. Hvert hold har således en "bedste runde". Det er hvert holds bedste runde, der dyster om sejren. Man kan således sagtens have en vildt dårlig runde - og stadig vinde. Der er altså hele tiden noget at kæmpe for.

• Jeg roser for gode kast, for god kampånd, for positivt sprog - og selvfølgelig også gode slag - især fra de elever, som normalt ikke tør ramme bolden.
  
   

Vi taler om kampen efterfølgende. Jeg har selvfølgelig forklaret eleverne, hvordan jeg bruger rundbold til at træne nogle forskellige fællesskabende discipliner.

​

Pigerne synes, det er rart, at griberne ikke giver et skift - og de bliver modigere og skyder længere. Nu tør de faktisk forsøge at skyde igennem - og de bliver bedre og bedre - selvfølgelig!!

​

Jeg taler også rigtig meget om, hvor mange faktorer, der egentlig har indflydelse på en sejr.

​

Selvfølgelig de lange slag, der giver mulighed for at få mange rundt på banen.

Men også, om du lige tager dig tid til at sigte, når du skyder tilbage til stopperen, så han eller hun lettere kan få fat i bolden.

Om du er god til at gribe, så bolden kan komme hurtigt videre.

Om du tænker dig om, inden du løber.

Om du har en stopper, som tænker hurtigt.

Om du er "vågen", når du er på udeholdet - eller bare står og snakker med dine kammerater, imens spillet kører.

​

I frikvartererne spiller de også rundbold. Her spiller de med egne regler. Det må de virkelig også gerne.

Jeg synes leg kan bruges som et pædagogisk redskab - og det VIRKER - fordi børnene helt konkret kan MÆRKE en forskel. De kan få øje på det, når vi har spillet / leget - og bagefter taler om, hvad der skete - og hvordan det føltes.

​

Jeg blander mig bare kun i undervisningstiden.