Soldater græder ikke
- september 2019
Jeg tager hul på litteraturarbejdet med denne fantastiske bog endnu engang. Indlægget her er 6 eller 9 år gammelt (er faktisk i tvivl) - og jeg har redigeret materialet en smule i forhold til det kommende litteratur-arbejde med min nuværende klasse.
Jeg har blandt andet lavet en reflektionslog, som de skal skrive noter i under læsning. Den er IKKE-elektronisk. Jeg oplever, at PCen nogle gange forstyrrer nogle af mine elever, så de får den altså på papir - og det fungerer. Jeg har også lavet en PPT med alle undervisningsoplæggene og opgaverne til print. Der er en del - og det er ikke alle, vi får brug for. Mine kollegaer og jeg kan så plukke det, som fungerer bedst. Jeg var bare så godt igang.
Her kan du se min reflektionslog
Teksten herunder er fra mit tidligere forløb:
"Soldater græder ikke" er et lille mesterværk, hvis du spørger mig. Det er også en kontroversiel bog. Det er farlig børnelitteratur - og diskussionen derude i æteren går på, hvorvidt vi river tæppet væk under eleverne ved at præsentere dem for så barsk en fortælling. Sproget er hårdt og beskidt. Der er svigt på svigt på svigt. Der er mistillid og tvangshandlinger. Der er løgne og overgreb.
Men det er også litteratur, som i den grad rører ved børnene. Som sætter dem i gang og gør dem diskussionslystne. Som rører dem og giver dem følelsen af at læse en bog, som de ikke har lyst til at lægge fra sig. Og så kan den endda få dem til at græde. Det fortalte flere af mine elever åbenlyst.
undervisningsoplæg fra CFU
Børnenes spørgsmål var mange - og de var svære at bringe til ro.
- Dør Elektra til sidst?
- Hvorfor er de voksne så onde?
- Det er lidt overdrevet?
- Hvorfor taler de så grimt til hinanden?
- Hvorfor er Nanoq en psykopat?
- Er faren virkelig død?
...
Jeg beskriver herunder undervisningsforløbet så nøjagtigt, jeg kan.
MATERIALER
Spørgsmål til teksten
Skriveøvelser
FORBEREDELSER
Inden jeg udleverer bogen, har jeg et ganske kort oplæg, som består af fire sider
1) Bogforsiden. Hvad tænker I, når I ser forsiden? Hvad tror I, bogen handler om?
2) Forfatteren - med et link til forfatterweb, hvor vi surfer lidt rundt og ser, hvad vi i fællesskab kan lære om ham (kort)
3) Hans udgivelser (eleverne kender ikke så mange af dem)
4) Et link til en anmeldelse, som Politiken har lavet af bogen. Det giver dem en lille forsmag på, hvad der venter.
Eleverne fik 10 dage til at læse bogen. Det var simpelthen fordi, jeg var presset i forhold til aflevering til CFU - og jeg gør mig umage for at få bøgerne tilbage til tiden. Kun fire børn nåede ikke deadline. Og de får ikke lov at deltage i undervisningen, før de er færdige med at læse bogen. Så da vi går i gang med at bearbejde bogen, sidder de på gangen og læser, indtil de er færdige. Så kan de komme ind og være med.
Jeg har et par drenge, som simpelthen ikke gider læse bøger. En klassiker! Men Asger sagde til mig: "Det er den bedste bog, jeg har læst", og da jeg nævner det for ham senere, siger han: "Jamen, jeg gider jo ikke læse bøger, så det er jo ikke noget særligt." Jeg synes, det er noget særligt. Det fortalte jeg Asger. For selvfølgelig er det noget særligt, at en dreng, som ikke gider, pludselig bliver revet med.
En anden dreng, Jeppe, fortalte mig, at han pludselig havde læst 70 sider uden at slippe bogen, og han havde slet ikke opdaget, at tiden var gået. Hans mor skrev til mig:
Kære Ann Berit.
For første gang nogensinde har vi hér hjemme oplevet, at Jeppe har været oppe og ringe over EN BOG!!!!
Af hjertet tak:-)
Det er altså det hele værd!!
FØRSTE LEKTION (efter endt læsning) - 40 minutter
Kort introduktion til forløbet. Jeg fortalte eleverne, hvorfor jeg havde valgt netop denne bog. Vi brugte 10 minutter på at tale om elevernes læseoplevelse. IKKE hvad de synes om bogen, men hvordan de havde det med at læse den - og hvilke følelser det vækkede i dem - jf. ovenstående indledning. En pageturner. Og vi talte om, hvad der vækkede følelser i dem - her var det især Allans begravelse, og da Kiks fortæller, hvad der skete i Afghanistan, der havde fugtet deres øjne.
Jeg udleverede 5 post-its til hver elev. De skal nu skrive spørgsmål til bogen. Noget, de undrer sig over. Noget, de synes er udfordrende eller skræmmende. Noget, de gerne vil tale med klassen om. Alle disse post-its hængte jeg op på klassens eneste kridttavle (med lærertyggegummi - de bliver ikke hængende af sig selv) til løbende brug (forklares senere)
Min kollega, Lene, har lavet et hav af gode spørgsmål. Jeg brugte dem til at lave disse opgaveoplæg, som jeg har kopieret i 14 eksemplarer hver. Spørgsmålene hænger enkeltvis i plastiklommer på en af mine opslagstavler i rækkefølge. Jeg brugte 15 minutter af første lektion på at lade eleverne (med deres danskmakker) vælge spørgsmål indenfor kategorien "handling". Det foregår på følgende måde: en elev henter et spørgsmål. Makkerparret diskuterer svaret - og skriver derefter det svar, de er kommet til enighed omkring. Derefter hentes et nyt spørgsmål, som besvares efter samme opskrift. Samtalen er vigtig.
ANDEN LEKTION (40 minutter) - Skrivetime
Vi startede timen med at snuppe en post-it fra tavlen. Et af børnenes spørgsmål, som vi diskuterede.
Herefter gav jeg eleverne to skriveøvelser at vælge imellem. 10 minutters uafbrudt skrivning eller navnedigt. Der blev lavet mange fine navnedigte - og det gav anledning til mange samtaler ved gruppebordene omkring de forskellige personer fra bogen.
TREDJE LEKTION (40 minutter)
Timen indledtes med en opsamling af elevernes arbejde med bogens handling. Herefter arbejdede vi med berettermodellen og fik på klassen klemt modellen ned over bogens handling.
Herefter tog vi hul på flere spørgsmål til bogen, som eleverne efter samme mønster som tidligere besvarede med deres danskmakker. Sproget. Det er noget, er i den grad optager eleverne. Vi har brug oceaner af tid på at lave rammer for god sprogbrug i klassen, så for nogle elever virker det særdeles grænseoverskridende. Arbejdet forløber som i første lektion. Eleverne arbejder i makkerpar og skiftes ad til at vælge spørgsmål at besvare. Opsamlingen sker først i mindre grupper og til sidst på klassen.
FJERDE LEKTION (40 minutter)
Vi brugte en time på berettermodellen. Først gennemgik vi, hvad man bruger modellen til - og hvad den fortæller os. Jeg fortalte børnene, at den viser, hvordan en fortælling (filmisk, litterær etc) bygges op - altså helt klassisk - for der er selvfølgelig undtagelser. Men dem taler vi ikke om. Vi snakkede lidt om hver enkelt element i berettermodellen. Anslaget har vi arbejdet med tidligere. Det kender de. Præsentationen og Uddybningen - op mod Point of no return gennemgik vi med eksempler fra kendt litteratur og fra film. Klimakset og udtoningen ligeså. Og så sprang vi i fællesskab på at lægge modellen ned over bogen.
Anslaget på allerførste side, som jo i virkeligheden - kronologisk set - ligger sidst i bogen. Det havde flere af eleverne ikke opdaget under læsning. Præsentationen af Elektra hos mor - og hvordan politiet kommer of fjerner hende - Uddybningen, hvor hun placeres på Solsikken og møder de andre børn. Point of No Return, da de stjæler Ferrarien - Ingen vej tilbage - og Klimakset, da Allan dræbes af Kenneth.
... Her kommer et uddrag fra en mail, jeg fik i efteråret 2020. Jeg havde ikke tænkt det på det tidspunkt, jeg skrev indlægget. Måske var jeg simpelthen ikke dygtig nok til tekstanalyse. Det bliver man jo med øvelsen:-) Men jeg er helt enig i hans synspunkt, så her kommer indsparket:
Jeg kan dog ikke lade være med at være lidt uenig i din berettermodel. Det drejer sig primært i, hvor du ligger klimakset. Jeg er helt enig i, at Allans død kan ses som et klimaks, men jeg synes bare ikke det klimakset i Elektras historie. Dette skyldes at Allans død ingen indflydelse på forholdet mellem Elektra og hendes mor at gøre.
Det er et klimaks i den historie som omhandler de fem børns forsøg for at slippe væk fra de voksne, og ja, man kan godt læse bogen med fokus på den historie. Men anslaget omhandler Elektra og ikke de andre børn. Det er Elektras historie. Så i mine øjne kommer det egentlige klimaks for Elektra først, da hun oplever/indser at trods alt hun har været igennem, så vælger de voksne, der skulle tage sig af hende ikke at se hendes behov.
I stedet tilgodeser de morens behov. Så Elektra bliver nødt til at bryde med alle voksne omkring hende, da der jo heller ikke er venner mere. Så klimakset kommer vel egentlig da hun vælger at endeligt afvise den mor, som hun genkender klædt ud som den "falske" mor og så flygte eller tage livet af sig selv, afhængigt af hvordan man læser bogen. Og udtoningen bliver så en ny virkelighed eller hvor hun endelig får lov til at være sammen med sin far.
Hvis bogen havde sluttet med begravelsen, så ja, så var det klimaks for Elektra, men hendes konflikt omkring sin egen identitet og selvforståelse bunder i hendes forhold til moderen, og det har Allans død intet at gøre med.
Og sidst på timen insisterede børnene på at diskutere, hvorvidt Elektra dør til sidst. Der har i den grad været delte meninger omkring det - og vi brugte 10 minutter på, at alle kom til orde og fik lov at argumentere for eller imod og begrunde argumenterne med referencer til bogen.