Vildnis og tropehjelm - et litteraturarbejde i 6.b 2019
På Mølleskolen har vi de sidste år gennemført en forfattermesse med udgangspunkt i Søren Jessens forfatterskab. Ærlig talt, så valgte vi Søren - dels fordi han skriver bøger, som børn har lyst til at læse, men også fordi hans bøger i høj grad er repræsenterede på CFU, så man kan faktisk låne mange af dem i klassesæt. Vi opdagede efterfølgende, at han er en utroligt jordnær og nærværende forfatter, som er helt i øjenhøjde med børnene på 6. årgang - og de elsker det.
Hvis du har lyst til at læse lidt om projektet - en artikel fra fagbladet Forfatteren, så kan du se med på side 12 her: https://danskforfatterforening.dk/wp-content/uploads/2018/06/forfat_no2_2018-2.pdf
Vildnis og tropehjelm er en af Søren Jessens pt nyeste romaner. Vi skal læse den på årgangen her i november. Til det formål har jeg lavet en refleksionslog, som børnene skal bruge imens de læser for at fastholde de tanker og den viden de får under læsningen. Jeg har tidligere gjort det samme med romanen: "Soldater græder ikke", som vi læste i september, og det var for en stor gruppe elever en succes. Jeg håber at få endnu flere med denne gang. Øvelse gør mester.
Jeg kan rigtig godt lide bogen. Den er passer rigtig godt sammen med "Soldater græder ikke". De har en meget forskellig sprogtone, men beskriver begge børn, som bliver svigtet af deres voksne. Og så har "Vildnis og tropehjelm" nogle dejlige illustrationer af den slags, der fortæller historier, som teksten ikke gør.
I kan se refleksionsloggen her.
Illustrationer fra bogen er brugt med tilladelse fra Søren Jessen, som har gennemset materialet.
Jeg har også lavet et undervisningsmateriale i form af en Power Point med forskellige opgaver til bogen. Jeg har endnu ikke gennemført forløbet, men I kan få filen.
I kan se undervisningsmaterialet her
ARBEJDET MED BOGEN FORLØB SÅDAN HER:
Eleverne læste bogen hjemme som lektie. Vi havde ikke lavet forarbejde - desværre. Set i bakspejlet kunne jeg godt tænke mig at have brugt tid på ordet "Vildnis" forud for læsning. Det kan jeg klart anbefale. Jeg ville helt klart også have brugt tid på bogens omslag og have skabt forventninger forud for læsningen. Desværre var vi alt for pressede i tid, så vi var nødt til at sende bøgerne med hjem til læsning uden før-læse-aktiviteter. Det gør jeg bedre en anden gang.
Når det så er sagt, så har det været superfedt at arbejde med bogen. Eleverne kan rigtig godt lide den. De bliver meget optagede af fortællinger om børn, som har det svært. Vi har lige læst "Soldater græder ikke", som jo er en voldsom fortælling om et omsorgssvigtet barn, der leder efter sin far. Så der er en eller anden form for referenceramme.
DET FØRSTE vi tog fat på var en foldebog om forfatteren (som beskrevet i undervisningsmaterialet). Eleverne skulle - med deres sidemakker - finde så mange oplysninger om Søren Jessen som muligt. De skulle lave en simpel foldebog med et billede af SJ udenpå - og en illustration fra bogen indeni. På flapperne skulle de skrive alle de fakta, de kunne finde, om Søren Jessen.
DET ANDET vi tog fat på var "hurtigtegningen" af hovedpersonen. Jeg havde kopieret en tegneskabelon til alle med et billede af et jungledyr og nogle palmer. Herpå skulle alle så indenfor 10 minutter tegne deres opfattelse af hovedpersonen. Det er så interessant, hvad der sker, når jeg begrænser den tid, børnene får til deres opgaver. De bliver utroligt fokuserede og spilder ikke tiden. Efter 10 minutter - og den tid det lige tager at tegne en streg eller to færdig, så fik vi lagt alle tegningerne på gulvet og gik rundt og kiggede på hinandens tegninger. Først kigger vi uden at tale. Så kigger vi, imens vi taler med sidemakkeren (og KUN sidemakkeren) og til sidst taler vi i plenum. Jeg spørger børnene, hvad de bemærker. Hvad de synes falder i øjnene. Det kommer der en rigtig spændende samtale ud af. Børnene ser noget forskelligt - og det bliver de i høj grad klar over, når vi arbejder sådan her.
DET TREJDE vi gjorde, var at lave miljøbeskrivelser. Efter en kort samtale om indre og ydre miljø måtte børnene vælge, om de ville lave et kort over det ydre miljø - eller det indre miljø. Her kan man ligesom vælge, om man er mest til det konkrete - eller til det, der foregår indeni. Det kom der nogle ret flotte illustrationer ud af. Børnene tegnede på A3-papir og måtte diskutere med deres sidemakker undervejs. Enkelte elever fik lov at samarbejde, men de fleste lavede deres egen. Vi brugte cirka 50 minutter på kortene. Tegninger blev lagt ud på det store lærerbord, jeg har ved vores SmartBoard - og her fik de lov at ligge i to dage. Børnene kiggede og talte vilkårligt om dem - og efter to dage samlede vi op på klassen i fht. hvad børnene synes var bemærkelsesværdigt.
DET FJERDE vi gjorde var at kigge på illustrationerne i den PPT, jeg har lavet. Illustrationerne har jeg lånt af Søren Jessen fra hans hjemmeside (og jeg HAR spurgt om lov til at dele dem med jer her:-). Jeg bruger ofte makkerdiskussion på tid. Det gjorde jeg også denne gang. Ved hver illustration fulgte vi arbejdsbeskrivelsen: "Kig på billedet og tal med din makker i 1 minut. Hvad lægger I mærke til?" Når vi bruger makkerdiskussion, aktiverer vi alle børnene på samme tid. På den måde ved jeg, at alle børn har fokus på opgaven, at alle får talt om opgaven, at alle får taget stilling. De børn, som har svært ved det, får hjælp fra deres makker og kan bruges hans eller hendes input til at deltage i klassesamtalen efterfølgende. På klassen samlede vi op med en analyse af billedet: "Hvad kan I se?" Derefter en fortolkning: "Hvad mon det betyder?" Børnene er mega-gode til at fortolke. De gør det i alle retninger - og nogle gange rammer de bare en guldåre - og jeg sidder måbende og tænker, sagde han eller hun virkelig det???
DET FEMTE jeg gjorde, var at give børnene en lektie for i juleferien (2019) - Alle skulle vælge deres favoritillustration og lave en grundig analyse, en fortolkning samt en begrundelse for, hvorfor dette var deres favorit. Begrundelsen skulle indeholde 3 argumenter (mindst).
Jeg fandt en analysemodel til dem, som de kunne læne sig op af. Samtidig skulle de alle huske på at bruge de redskaber, vi brugte, da vi analyserede og fortolkede i fællesskab. Her "lærte" de at tømme billedet grundigt (analysen) og give bud på, hvad det mon betyder (fortolkningen).
Ellers var lektien præcis som beskrevet i min PPT. Opgaven skulle skrives i løbet af juleferien og afleveres i Min Uddannelse. Jeg er egentlig meget godt tilfreds med de fleste af afleveringerne. Her er et par uddrag:
Gustav skriver:
Indledning:
Forsiden indeholder knap så mange detaljer, men det der fanger mig ved forsiden er, hvis man går i dybden med den. F.eks. hvad kigger han på? Hvorfor er der en panter? Hvad laver en dør midt ude i junglen? Sådan nogle ting man ikke tænker over, hvis man bare lige hurtig kigger på den.
Mie skriver:
Indledning:
Jeg har valgt dette billede fordi jeg godt kan lide farverne i billedet og måden det er stillet op på. Man får en oplevelse af at man kikker inde fra drømme-junglen ud på ham, hvilket får junglen til at se dybere og eventyrlig ud. Jeg kan sætte mig i hans sted fordi jeg kender følelsen af at være bange for det jeg ikke har overblik over. Det at planterne har fat i døren, får mig til at tænke på at noget af det der er uvist og uoverskueligt ikke kan undgås.
Holger skriver:
Hans mod kan jeg se ved at han smadrer ruden og tager kampen op mod Vildnisset.
Jeg kan også godt lide, at han har brugt mørke og dystre farver, det fortæller at drengen er ked at det.
Illustrationen fortæller at han følelsesmæssigt er gået i stykker, da illustratoren har valgt at tegne den smadrede rude oven på ham.
Alberte skriver:
Jeg kom til at tænke på moren som har migræne, og så tænkte jeg på om hun måske var på vej op igen altså på vej ud af migrænen. Jeg kigger også meget på at det er moren som trækker drengen op til overfladen Altså hun får det bedre og begynder at hjælpe drengen noget mere.
Det sjette og sidste jeg gjorde var at lade børnene lave en elektronisk planche med Photofiltre. Oplægget er fra min PPT. Jeg tog udgangspunkt i de ting, jeg ikke brød mig om - og forestillede mig, at hvis jeg var fanget i en jungle med edderkopper, spøgelser og malstrømme, så ville jeg absolut mærke vildnisset lukke sig om mig. Allerførst bad jeg børnene diskutere to og to, hvad de tænke, når de hørte ordet Vildnis. Derefter skulle hvert makkerpar dele deres tanker med deres bordmakkere, og til sidst samlede vi op i plenum. Børnene var meget konkrete i deres tanker omkring ordet Vildnis. Noget med jungle eller skov. Jeg tog så udgangspunkt i den leksikale definition af ordet Vildnis, hvor ordet også beskrives i overført betydning. Herefter skulle de fundere over, hvad mon deres eget vildnis bestod af. Og så skulle de igang med at komponere deres elektroniske planche.
På planchen SKULLE man bruge et foto af sig selv. Havde vi haft bedre tid, havde de fået mulighed for at tage et billede af sig selv (eller hinanden), men nu måtte de nøjes med et skolefoto eller et, de selv havde. De kunne bruge en hvid baggrund eller en illustration fra bogen (som er at finde på Søren Jessens hjemmeside), som de så kunne bygge ovenpå. På den måde får man noget givet til at starte ud med, hvis man ikke føler sig så fantasifuld.
Alle illustrationer blev til på 4x45 minutter. De blev efterfølgende printet og hængt op i klassen. Jeg lader børnene kigge på dem et par dage, før vi taler om dem. Det giver dem lige tid til at være nysgerrige på hinandens ting.
