Søren Jessen
Et dyp i et omfattende forfatterskab (2026)
Hvert forår har Mølleskolen besøg af Søren Jessen til vores traditionsrige "Forfattermesse."
Udgangspunktet er Søren Jessens forfatterskab - og deltagerne er - ud over skolens egen 6. årgang - også 6. klasser fra vores oplandsskoler, som alle samles på Mølleskolen i 7. klasse.
Dermed bruges litteraturen som et mødested for kommende klassekammerater.
I år skal min årgang deltage. Vi har arbejdet med følgende:
* Vi har ganske kort fælleslæst billedbogen: Bange for Alt. Vi har talt om at være bange. Det rationelle og det irrationelle. Jeg har fordelt siderne blandt eleverne, som har øvet sig i oplæsning, og så har vi arbejdet med illustrationerne ud fra opgaven: Find din yndlingsillustration og begrund med tre argumenter.
* Vi har arbejdet med at finde oplysninger om Søren Jessen - en søgeopgave, hvor vi også vurderer, hvilke søgninger fungerer, hvilke sider er mest overskuelige, hvor får man flest oplysninger. Vi samler alle oplysninger (post-its) i en fælles planche.
DØDSHACKET
Vi lavede følgende FØR-LÆSE-OPGAVER:
1) Børnene fik den for som hjemmelæsning i juleferien. De fik også et hæfte med hjem, hvor de skulle følge et bestemt spor igennem læsning. Hæftet kan du se HER.
Efter juleferien, tilbage i skolen, skulle børnene bruge deres noter om deres udvalgte spor til at lave en GRAFISK TIDSLINJE, som viser, hvordan sporet bruges igennem bogen.
Opgaven var formuleret sådan her:
OPGAVE - LAV EN PRÆSENTATION:
Lav et grafisk "kort" over dit "spor" på A3 - altså udviklingen fra begyndelse til slut. Brug tekst, tegninger, symboler, tal … (se næste dias). Det skal være mindst 10 nedslag i dit spor.
Aflever et foto af den på Min Uddannelse.
Når du er færdig med præsentationen, skal du arbejde videre med en anden opgave. Du skal vælge mellem de opgaver, der er udskrevet.
Gør dit bedste, når du arbejder med den valgte opgave.
Aflever et foto af den på Min Uddannelse.
Hvis du bliver færdig, så vælg en ny opgave.
De nye opgaver, børnene skulle vælge, er et remake af opgaver, jeg har lavet til et tidligere forløb med udgangspunkt i Dødshacket. Du kan læse mere om det gamle forløb HER. Du kan se de redigerede opgaver HER.
Det blev nogle ret flotte plakater, hvis jeg må være HELT upartisk. Se dem HER.
LIV PÅ SPIL - grafisk roman
Vi lavede følgende før-læse-aktiviteter:
1) Selvfølgelig et kig på forsiden. Hvad forestiller vi os historien handler om ud fra det visuelle?
Farver? Font? Illustration? Forventninger til til titlen?
2) Vi læser på bagsiden og får lidt mere info.
3) Vi taler om, hvad en grafisk roman er - at man skal læse billederne lige så grundigt, som man læser teksten.
BOGEN SOM LEKTIE:
Alle fik bogen med hjem og havde 14 dage til at læse den. Vi oplevede med Dødshacket, at nogle børn læser ret uopmærksomt og så kan de ikke lige huske, hvad de har læst, når de kommer i skole. Derfor fik børnene en opgave, som skulle løses under læsning, hvor jeg på forhånd har opdelt bogen i kapitler. Disse kapitler skulle læses ét ad gangen. Efter hvert kapitel skulle børnene i hæftet lave en overskrift til det læste kapitel, samt skrive et kort resumé. På den måde ville jeg forsøge at fastholde børnenes opmærksomhed på det læste.
Hvad jeg ikke lige havde styr på var, at bogen ikke har sidetal. Da jeg lavede opgaven, sad jeg med en e-version fra CFU. Her kan jeg jo aflæse sidetal, men børnene kunne ikke.
Det løste vi på følgende måde: Ved udlevering sad hvert barn med sin bog. Jeg sagde: Slå op på denne side, hvor Karloff ...... - og viste siden på skærmen (fra CFU e-bogen). Børnene indsatte en post-it med sidetal. Det tog ikke så lang tid.
TILBAGE I KLASSEN:
Opgaven var at omskrive udvalgte passager fra bogen til drama.
Vi fulgtes igennem dele af processen.
1) Vælg et sted i bogen, hvor der er replikker
2) På dit word-dokument - skriv en "titel"
3) Skriv, hvilke personer, der er med.
4) Skriv to linjer om, hvor de er, og hvad der sker lige nu og her.
Så viste jeg dem, hvordan man skriver drama.
Mads: (bøvser) Tak for mad.
Herefter kunne de hver især gå i gang.
Jeg brugte endnu en dansktime på omskrivning - denne gang bestemte jeg scenen og fandt et sted, hvor der var replikker i teksten, men kun i starten. Derefter skulle de selv digte replikker ud fra tekstens beskrivelse af situationen.
Lige nu forbereder vi et teaterstykke med udgangspunkt i Liv på Spil. Min kollega, Stinne, har skrevet manuskriptet. Jeg deler det, hvis jeg får lov.